Et dansk studie har undersøgt forældres oplevelser med familiebaseret behandling af børn og unge med anoreksi.
Forældrene oplever forløbene forskelligt, men efterspørger på tværs af familierne mere støtte til den krævende rolle, de får i behandlingen.
Når et barn eller en ung behandles for anoreksi med familiebaseret behandling, får forældrene en central opgave. De skal blandt andet overtage ansvaret for barnets spisning og vægtøgning. men ansvaret kan være hårdt at bære.
Det viser et dansk kvalitativt studie baseret på interviews med 20 forældre efter et behandlingsforløb. Studiet er lavet af forskere fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden og Somenta.
Forældrene beskriver især begyndelsen af behandlingen som krævende med konflikter, følelsesmæssig belastning og en stor omsorgsbyrde.
- Forældrene er ikke bare pårørende. De spiller en aktiv rolle som ansvarlige for barnets spisning og vægtøgning i behandlingen, samtidig med at de selv står midt i en voldsom krise. Det stiller nogle helt særlige krav til, hvordan vi klæder dem på og støtter dem undervejs, siger Camilla Hersom, direktør i Somenta.
Tre forskellige forløb
Forskerne identificerer tre forskellige veje gennem behandlingen, som de beskriver som den lige vej, den bumlede vej og omvejen. Nogle forældre oplever fra begyndelsen, at behandlingen giver mening, mens andre først bliver mere positive, når forløbet tilpasses familiens behov.
En tredje gruppe oplever, at behandlingen ikke passer til familien, og at deres behov for støtte ikke bliver mødt tilstrækkeligt. Flere familier i denne gruppe afbryder behandlingen undervejs.
På tværs af grupperne efterspørger forældrene mere hjælp. Det gælder blandt andet mulighed for at tale med behandlerne uden barnet til stede, lettere adgang til hjælp i krisesituationer og kontakt til andre forældre i samme situation.
- Vi ved, at prognosen for børn og unge med spiseforstyrrelser er bedst i behandlinger, hvor forældre støttes til at have en aktiv rolle i den unges genernæring, men det er benhårdt, og forældrene har brug for vejledning og følelsesmæssig støtte, siger Ulla Moslet, ledende overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.
Kontrollen er befriende
Forskerne har i et andet kvalitativt studie interviewet 15 unge efter deres behandling. De unge beskriver, at det i begyndelsen kan være ubehageligt at miste kontrollen over spisning og vægt og overlade ansvaret til forældrene.
Senere oplever nogle imidlertid overdragelsen af kontrollen som befriende og som en vej ud af spiseforstyrrelsen. De beskriver også, at tidlige konflikter med forældrene senere kan blive afløst af større nærhed.
Somenta og Ambulatorium for spiseforstyrrelser ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg har nu indledt et samarbejde, der skal øge støtten til forældrene. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen og skal blandt andet tilbyde forældreseminarer, støtte fra andre forældre med egne erfaringer samt samtaleforløb til forældre, der er i risiko for at brænde ud.