En mand er idømt 14 års fængsel for at have skudt og dræbt sin 54-årige ekskæreste i Sanderum i Odense.
Han er samtidig blevet udvist af Danmark for bestandigt.
En mand er blevet idømt 14 års fængsel for drabet på sin 54-årige ekskæreste i Sanderum i Odense. Kvinden blev skudt og dræbt den 1. september 2025.
Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 12.34 og sendte kort efter flere patruljer til stedet. Efter en intensiv efterforskning blev manden anholdt i Hamborg Lufthavn omkring seks timer efter drabet.
Han har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen.
Ud over fængselsstraffen på 14 år er manden blevet udvist af Danmark for bestandigt.
Den dømte har bedt om betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.