Professor og overlæge Kirsten Nørgaard modtager Bagger-Sørensen Prisen 2026 på en million kroner.
Samtidig hædres tre andre forskere og fagpersoner med priser på op til 100.000 kroner.
Professor, overlæge og dr.med. Kirsten Nørgaard fra Steno Diabetes Center Copenhagen modtager Bagger-Sørensen Prisen 2026 og en million kroner. Prisen blev uddelt mandag den 5. oktober af Bagger-Sørensen Fonden.
Kirsten Nørgaard hædres for sin forskning i behandling af mennesker med type 1-diabetes. Hun har gennem mere end 40 år arbejdet med moderne diabetesbehandling, og hendes forskning har blandt andet bidraget til udviklingen af diabetesteknologi, herunder kunstig bugspytkirtel-teknologi.
Ved prisuddelingen blev også to unge forskere hædret med hver 100.000 kroner. Læge og ph.d. Mette Glavind Bülow Pedersen fra Aarhus Universitet modtog en Ung Forskerpris for forskning i sammenhængen mellem kost, fysisk aktivitet og stofskifte. Postdoc Fernando Valentim Bitencourt fra Aarhus Universitet fik den anden Ung Forskerpris for forskning i sammenhængen mellem tandsundhed og diabetes.
Endelig modtog tandplejer Carina Vesterlund Løvstad fra Københavns Universitet fondens Påskønnelsespris på 50.000 kroner for sit arbejde med forebyggende tandpleje og lighed i sundhed.