Efterskoler er populære som aldrig før, og hvert år valfarter 15-16-årige unge til skoler langt fra mor og far for at tage et år med stor fagligt og socialt udbytte.

Samtidig falder søgningen til erhvervsskolerne dramatisk. Ikke en gang hver femte vælger i dag at tage en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Men det skal der laves om på. Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan vil nu kombinere det bedste fra efterskolen og erhvervsskolen og skabe et helt nyt tilbud, der skal gøre det superattraktivt for unge at tage en faglig uddannelse.

Både LO og Erhvervsskolelederne hilser forslaget velkommen.

- Vi vil udvikle et tilbud, hvor de unge har mulighed for at bo, mens de tager en erhvervsuddannelse. Vi kalder det 'eud24/7', fordi man skal bo, læse og leve der i et attraktivt ungdomsmiljø, forklarer Hanne Pontoppidan.

Tilbuddet skal være en videreudvikling af de 32 skolehjem, der allerede eksisterer, og hvor elever med mere end fem kvarters transporttid har mulighed for at bo. 

Men fremtidens skolehjem skal være langt mere end et botilbud, pointerer Hanne Pontoppidan. 

Uddannelsesforbundet vil trække på erfaringerne fra efterskolerne, hvor der er udviklet en pædagogik, der i høj grad lykkes med at skabe fællesskaber omkring faglige og sociale aktiviteter. 

Vil hjælpe unge med rod i livet  

Mange unge dropper i dag erhvervsuddannelserne, fordi ungdomsmiljøet på erhvervsskoler ofte ikke kan hamle op med fester og fællesskabet på gymnasierne. Samtidig opgiver mange at søge ind på en bestemt faglig uddannelse, fordi den ligger langt væk, og de ikke kan se sig selv flytte til den anden ende af landet og bo alene.

- Vi tror, at det vil gøre en forskel for mange unge, hvis de kan se, at der oprettes erhvervsskoler, hvor man kobler det uddannelsesmæssige med det sociale og pædagogiske. Det vil tiltrække nogle unge, der i dag per automatik vælger gymnasiet, men det vil også tiltrække de unge, der har brug for lidt mere støtte, fordi deres liv er noget rod, siger Hanne Pontoppidan.

Et andet problem er, at cirka en tredjedel af de unge springer fra deres erhvervsuddannelse, fordi den består af korte og opdelte forløb, hvor det er svært af slå rødder og opbygge tætte relationer. Det kan eud24/7 også råde bod på, mener hun.

Mindre frafald

- Jeg er helt overbevist om, at sådan et skoletilbud vil kunne blive en succes både målt på rekruttering og fastholdelse. Flere unge vil tage en erhvervsuddannelse, og færre unge vil falde fra, mener hun.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har netop nedsat en ekspertgruppe, der inden årets udgang skal komme med anbefalinger til, hvordan vi får bedre veje til ungdomsuddannelserne. En ud af fem unge er i dag ikke kommet videre i uddannelsessystemet syv år efter, de forlod 9. klasse i folkeskolen.

- Vores forslag er et indspark til regeringen og ekspertgruppen, som jeg håber at de tager seriøst. Nu har vi diskuteret, hvordan vi får flere til at tage erhvervsuddannelser i årevis uden at det for alvor rykker. Og arbejdsgiverne råber på faglært arbejdskraft. Vi må gå nye veje, og eud24/7 er et forsøg værd, mener Hanne Pontoppidan.

LO og Erhvervsskolelederne opfordrer også politikerne til at gå videre med Hanne Pontoppidans forslag.

LO: Knaldgod ide 

Næstformand i LO Ejner K. Holst kalder forslaget både spændende og fornuftigt.

- Hvis man har en kostskole, giver det muligheder for at tage en erhvervsuddannelse, selvom man bor i et hjørne af Danmark, hvor det ellers ikke lige lader sig gøre. Hvis sådan en skole skrues rigtigt sammen med faglige og sociale aktiviteter, er det en knaldgod ide, siger han.

Ejner K. Holst er også bestyrelsesformand på Den Jydske Håndværkerskole i Hadsten, hvor der blandt andet uddannes kølemontører og elektrikere. Håndværkerskolen er en af de få erhvervsskoler herhjemme, hvor det er tilknyttet en kostskole.

- Frafaldet på Den Jydske Håndværkerskole er markant lavere end på andre erhvervsskoler. Når de unge i Hadsten er færdige med at sparke dæk og snakke om piger, hænger de ud på skolens værksteder om aftenen og laver fantastiske projekter, hvor de udvikler nye anlæg og teknologier. Der går sport i at blive dygtige sammen, fordi de har et fagligt fællesskab, som de har mulighed for at dyrke 24/7, fortæller han.

Formand for Erhvervsskolelederne Peter Amstrup kalder ideen spændende.

- I både Nordjylland og Sønderjylland har vi problemer med, hvordan vi får unge ind til skolerne, der ofte kan ligge langt væk fra, hvor de unge bor. Det kan den her ide råde bod på, ligesom den vil skabe et attraktivt ungdomsmiljø, der kan få flere unge til at få øjnene op for faglige uddannelser, siger Peter Amstrup.

En god forretning på lang sigt 

Uddannelsesforbundet har ikke regnet på, hvad det vil koste at oprette sådanne efterskoler, men Hanne Pontoppidan er sikker på, de ekstra udgifter til en eventuel oprettelse af eud24/7 vil være givet godt ud.

- Det koster selvfølgelig penge, men der vil være mindre frafald og flere unge, der gennemfører en faglig uddannelse. Dermed sparer samfundet også sociale udgifter på længere sigt, fordi de unge vil have større sandsynlighed for at få et arbejde, siger hun.

Heller ikke Peter Amstrup og Ejner K. Holst er skræmt af økonomien.

- Hvis man modregner, hvad det koster statskassen i frafald og kontanthjælp til unge, er det en fornuftig investering, siger Peter Amstrup.

LO’s næstformand vil allerede nu gå i gang med at regne på Uddannelsesforbundets forslag.

- Arbejdsmarkedets parter skal ikke bare sætte os til tilbage og vente på bud fra regeringens ekspertgruppe. Vi skal arbejde videre med alle gode ideer, og det her er en god ide, siger han.