Mere end 65.000 unge elever i folkeskolens ældste klasser sveder i denne weekend over deres ansøgninger til gymnasiet eller erhvervsskoler. Tirsdag 1. marts er der nemlig deadline for tilmelding til en ungdomsuddannelse via optagelse.dk.
På Christiansborg frygter flere politikere, at det går lige som sidste år, hvor ikke en gang hver femte elev i folkeskolen søgte ind på en erhvervsuddannelse. Helt præcist søgte 18,5 procent af de unge fra grundskolen ind på en erhvervsuddannelse i 2015. Samme år valgte 73,9 procent gymnasiet.
I Dansk Folkeparti håber erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe, at flere unge i år får øjnene op for erhvervsskolerne. Og hvis det viser sig, at tre ud af fire unge fortsat drømmer om en studenterhue frem for et svendebrev, må regeringen ud af starthullerne, mener hun.
Tæerne ud over Grand Canyon
- Vi står lige nu med tæerne ud over Grand Canyon, og det er meget tæt på, at vi falder ud over kanten. Alle prognoser siger, at vi i løbet af få år kommer til at mangle op mod 40.000 faglærte. Derfor er det tåbeligt, at man ikke gør mere for at sikre, at de unge vælger erhvervsuddannelser frem for gymnasiet, siger hun.
Dansk Folkeparti var forrige år med i forliget om en reform af erhvervsuddannelserne. En af reformens målsætninger er, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse.
Hvis ikke der sker en markant stigning i antallet af unge, der i år søger ind på en erhvervsuddannelse, vil Marlene Harpsøe presse på for en hurtig gymnasiereform, hvor et karakterkrav på 6 skal sætte prop i tilstrømningen til den populære uddannelse.
- Vi er nødt til at se reformen af erhvervsuddannelserne i sammenhæng med den gymnasiereform, som strandede sidste år, men som vi stadig venter på, siger hun.
Ikke alle skal på gymnasiet
Før folketingsvalget drøftede forligskredsen en reform af gymnasiet, men forhandlingerne gik i hårdknude på grund af uenighed om adgangskrav. Regeringen har lovet at komme med et udspil, og Dansk Folkeparti er ifølge Marlene Harpsøe ved at være utålmodige.
- Vi må snart i gang, for problemet er jo ikke blevet mindre. Vi er nødt til at indføre karakterkrav til gymnasiet for at sikre, at flere vælger erhvervsuddannelser. Ikke alle skal kunne optages på gymnasiet, siger hun.
DF mener, at eleverne i grundskolen skal have et karaktergennemsnit på 6 i alle fag for at kunne søge et gymnasium. På erhvervsskolerne kræves der i dag 2 i dansk og matematik for at komme ind.
Også socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye er nervøs for om ambitionen i erhvervsuddannelsesreformen kan nås.
- Jeg er usikker på, om vi kan nå målet med, at 25 procent på landsplan skal søge en erhvervsuddannelse i 2020. Det er klart, at for hvert år, der går, hvor vi ikke nærmer os, øges presset på Chrstiansborg for, hvad vi så skal gøre for at nå målet, siger Mattias Tesfaye.
Is i maven et år mere
Han vil ikke tage stilling til, hvad der konkret kan gøres, før undervisningsministeriet offentliggør de unges uddannelsesønsker for 2016.
- Jeg har is i maven til et enkelt år mere, men hvis søgemønstret ikke flytter sig i 2017, kan jeg godt blive lidt nervøs, siger han.
Frem for at tale om gymnasiereform, der sætter karaktermure op, vil han hellere tale om rollemodeller på erhvervsskolerne.
- Det, som vi har brug for, er, at de unge på erhvervsskolerne selv er glade for at gå der. Derfor er det vigtigt, at erhvervsskolereformen kommer til at virke, så vi får løftet kvaliteten, og de unge begynder at fortælle deres venner og yngre søskende, at det er fedt at tage en erhvervsuddannelse, siger han.
Mattias Tesfaye pointerer også, at problemet med mangel på praktikpladser skal løses. Der skal være sikkerhed for at få en praktikplads, når man begynder på en erhvervsuddannelse, anfører han.
Venstres ordfører for erhvervsuddannelserne, Anni Matthiesen, krydser også fingre for, at flere unge søger en faglig uddannelse i år.
- Vi ligger ikke inde med nogen katastrofeplan for, hvad der skal ske, hvis færre unge igen i år søger en erhvervsuddannelse. Men det er en bunden politisk opgave for os, at flere fremover tager faglige uddannelser, så noget skal der ske, siger hun.
Ligesom DF mener Venstre, at der skal karakterkrav til at komme på gymnasiet. Men Venstre mener, at det skal være 4 som adgangskrav og ikke 6.
- Forhåbentlig vil undervisningsministeren inden længe inviterer til de første møder om en ny gymnasiereform, og så kan vi tage hul på den del af det, siger hun.
Direkte vej til job
Hverken Anni Matthiesen, Marlene Harpsøe og Mattias Tesfaye fatter, at de unge i dag vender ryggen til en erhvervsuddannelse. Alle kommer med et godt råd til de unge, der nu sidder og skal vælge ungdomsuddannelsen efter folkeskolen.
- Kig nu en ekstra gang i retning af erhvervsuddannelserne. Det er der, der er efterspørgsel efter arbejdskraft i fremtiden. Husk at vælge med hjertet, men tag også hjernen i brug, og drop myterne om at man ikke kan læse videre med en faglig uddannelse, siger Anni Mathiesen, der både har en studenterhue og et svendebrev som HKer.
- Mit råd til de unge, der nu er i gang med at vælge ungdomsuddannelse, er at vælge en erhvervsuddannelse. Det er en direkte og sikker vej til job. Du kan tjene dine egne penge. Og der er mulighed for at videreuddanne sig. Jeg har aldrig fortrudt min uddannelse, siger Marlene Harpsøe, der er uddannet kontorassistent.
Mattias Tesfaye, der har svendebrev som murer, er meget kontant:
- Det kræver mere modenhed at tage en erhvervuddannelse end en gymnasieuddannelse, så hvis man stadig føler, at man er et barn, vil jeg opfordre til at søge gymnasiet. Men hvis man er nogenlunde moden og robust, er en erhvervsuddannelse meget attraktiv, siger han.
- I modsætning til, hvad mange tror, er erhvervsuddannelserne ikke en endestation. Der er mulighed for at læse videre. Man kan også stifte egen virksomhed. Og så kan man tjene nogle penge og blive en del af virkeligheden i stedet for at gå inden i en skoleboble i længere tid. Jeg kan kun sige, at det har været spændende at tage en håndværkeruddannelse, siger murersvenden.