En ordning, der skulle sætte skub i oprettelsen af praktikpladser, er vokset eksplosivt, men har haft den modsatte virkning.
100 millioner kroner.
Så meget koster det ifølge LO om året, at nogle virksomheder misbruger en ordning, som skulle have sat skub i oprettelsen af praktikpladser.
Ordningen har nemlig haft en helt anden effekt, lyder det fra paraplyorganisationen LO, som repræsenterer omkring en million danske lønmodtagere.
Fremfor at skabe praktikpladser ved hjælp af den såkaldte virksomhedsforlagte undervisning (VFU) bruger virksomhederne erhvervsskoleelever som gratis arbejdskraft, mener LO, som nu vil have misbruget stoppet. Kravet er erhvervsorganisationen Håndværksrådet ikke afvisende over for.
- Det er et enormt økonomisk spild. Det kan ikke være meningen, at vi skal betale så mange penge på, at skolerne sender elever ud for at arbejde gratis i supermarkeder og andre virksomheder, siger LO-næstformand Ejner K. Holst til Avisen.dk.
Eleverne må ikke arbejde
VFU-ordningen består i, at en elev i et praktikcenter kan komme ud i en virksomhed i op til tre måneder. Eleven får ingen løn af virksomheden, som overtager undervisningen af eleven. Til gengæld må eleven ifølge reglerne ikke deltage i produktionen eller det daglige arbejde.
Ordningen var oprindelig tænkt som et redskab eller trinbræt til at få erhvervsskoleelever i ordinær praktik.
Men af et LO-notat baseret på svar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til Folketingets Undervisningsudvalg fremgår det, at den virksomhedsforlagte undervisning er steget meget kraftigt over de seneste år, uden at det har smittet positivt af på antallet af ordinære uddannelsesaftaler.
Antallet af VFU-aftaler er så godt som fordoblet fra 2010 til 2014 – fra knap 7.000 i 2010 til 13.500 i 2014. I samme periode er antallet af aftaler om ordinære praktikpladser faldet fra 32.000 i 2010 til 29.000 i 2014.
Så længe kan ingen stå og glo
Det får Ejner K. Holst til at fastslå, at virksomheder spekulerer i gratis arbejdskraft.
- Når ordningen har nået et så stort omfang, er det fordi, visse arbejdsgivere misbruger ordningen. Ingen elever står jo og glor i tre måneder i træk. Og tallene viser tydeligt, at de virksomheder, der får de ’gratis’ elever, ikke efterfølgende tilbyder de unge en reel praktikplads. Så den model vil vi ikke være med til, understreger LO-næstformanden.
Ideen om, at en virksomhed og en elev skal kunne se hinanden an, er udmærket, men der skal højst være tale om to uger, mener han.
Pengene kunne bruges nyttigt
Af undervisningsministerens svar fremgår det, at der sidste år blev brugt 65 millioner kroner fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til at betale skolepraktikydelse til elever i VFU. Dertil skal der lægges knap 40 millioner kroner i taxameterudgifter fra staten, fordi skolerne stadig får halv taxameterydelse, selvom eleverne er i VFU. Alt i alt en udgift på næsten 100 millioner kroner.
- De mange penge kunne i stedet gå til AUB’s arbejde med at skaffe flere praktikpladser, mener Ejner K. Holst.
Gode arbejdsgivere betaler til de dårlige
Det er det socialdemokratiske medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Mattias Tesfaye, der har rejst spørgsmålet om VFU over for ministeren. Og han er ikke beroliget af svaret.
- Jeg rejste spørgsmålet, fordi jeg var nervøs for, om ordningen – hvor god den end er – bliver misbrugt. Det kan jeg ikke sige, om den gør. Men den stigning, der er sket i brugen af ordningen, betyder, at vi taber ordinære lærepladser. Samtidig er der mange arbejdsgivere, som tager lærlinge, der betaler til ordningen og dermed er med til at betale til dem, som ikke tager et uddannelsesansvar. Og som jeg frygter har ’karruseller’ kørende med løbende udskiftning af elever i virksomhedsforlagt undervisning, siger Mattias Tesfaye.
Hvid slavehandel skal undgås
Det socialdemokratiske folketingsmedlem har en baggrund som murer og har selv oplevet, hvordan det har ændret sig fra, at det normale var en ordinær uddannelsesaftale, og der kun var ganske få i atypiske lærlingeforløb. I dag er det blevet det normale med ordninger som VFU, hvor arbejdsgiverne ikke har penge op af lommen, påpeger han.
- I en periode var jeg selv ansat på et praktikpladscenter med at få lærlinge ud på virksomheder. Og der hørte jeg mestre sige: ’Er der ikke noget om, at man kan få en elev gratis i et par uger’. Den indstilling og den form for hvid slavehandel skal vi ikke ud i, og derfor vil jeg følge området tæt, siger Mattias Tesfaye.
Forskel på skoler
Han mener, at det retfærdigvis skal understreges, at der er skoler – som den han selv var ansat på – hvor man udvikler sin egen praksis og sætter mestre på den sorte liste, hvis de bliver ved med at ringe om gratis elever.
LO’s notat viser da også, at brugen af VFU er ulige fordelt på de i alt 91 erhvervsskoler. Kun 47 skoler sender elever i VFU. Og 19 har tilsammen indgået 77 procent af alle VFU-aftaler i 2014.
Skulle overveje en arbejdsmand
Håndværksrådet, der organiserer små og mellemstore virksomheder, vil ikke afvise, at der er virksomheder, som misbruger ordningen.
- Jeg kender eksempler på virksomheder, som kontinuerligt har elever i virksomhedsforlagt undervisning, og det var ikke tanken. De skulle måske overveje, om det i stedet var en arbejdsmand, de havde brug for, siger chefkonsulent i rådet Heike Hoffmann.
Det ærgrer hende, at der har været nærmest en eksplosion i brugen af ordningen, uden at det har smittet af på antallet af indgåede uddannelsesaftaler.
Klar til ændring
- Meningen var, at elever og virksomheder skulle have mulighed for at se hinanden an. Eleven kunne snuse sig frem til, om den pågældende virksomhed var noget for ham eller hende, og virksomheden kunne på sin side overveje, om de ville have en lærling og om det skulle være den lærling, forklarer hun.
På den baggrund er Håndværksrådet ikke afvisende over for en ændring af ordningen.
- Ideen med ordningen er god. Men hvis den ikke virker, som den er, må der jo findes en mere begrænset periode. Om det skal være en måned eller fjorten dage er ikke afgørende for mig, siger Heike Hoffmann.