Danskernes lyst til sol og varme fortsætter, selvom skolernes sommerferie er ved at være slut.
Hos Sunweb er 90 procent af rejserne i august solgt, mens afgange i september også bliver booket hurtigt. Samtidig er 80 procent af selskabets rejser i efterårsferien i uge 42 allerede solgt.
- Den nye sommersæson går fra maj helt ind i oktober, siger Jan Lockhart, nordisk chef i Sunweb.
Efterspørgslen kommer ifølge selskabet fra både par, børnefamilier, solorejsende og vennegrupper.
Kreta, Rhodos, Tyrkiets sydkyst og Hurghada i Egypten er blandt de mest populære destinationer.