Af Avisen.dk’s udsendte medarbejder i Thailand
Normalt plejer Burmas generaler at gøre alt for at lokke
turister – og dermed penge - til deres diktatur. Sådan er det ikke længere.
Helt indtil slutningen af sidste uge udstedte Burma stadig
turistvisa til udlændinge fra ambassaden i Bangkok – og flere udenlandske
journalister sneg sig ind som rygsækturister for at dokumentere de overgreb,
der finder sted i øjeblikket.
- Nu er det umuligt. De vil ikke have turister ind længere,
fordi de ved, at journalister sniger sig ind. Jeg kan i hvert fald ikke skaffe
et visum, siger en af Bangkoks mange rejseagenter, der normalt skaffer visa for
turister til alle Thailands nabolande – inklusiv Burma.
Propaganda-krigen raser
Burmas styre gør i øjeblikket alt for at undgå, at billeder
af virkeligheden i Burmas gader slipper ud. For et par dage siden blev et af de
store hoteller i Rangoon ransaget for udenlandske journalister, og i øjeblikket
er der lukket for adskillige oppositionsfolks mobiltelefoners opkald til
omverdenen.
Landets internetudbydere var søndag lukket med den officielle
forklaring, at ”et undersøisk kabel var gået i stykker”.
Samtidig kører militærdiktaturet i Burma sin egen
reklamekampagne. Det officielle stats-tv viser billeder af regeringsvenlige
demonstranter, der demonstrerer for generalerne. Kilder i Burmas
demokratibevægelse siger endda til Nyhedsavisen, at styret har barberet håret
af adskillige politifolk eller soldater og klædt dem ud som munke i et af de
klostre, som FN’s udsending, Ibrahim Gambari, kunne risikere at komme forbi på
sit besøg i landet i dag.
De rigtige munke i klosteret er for længst sat i fængsel,
efter de var med til at sætte demonstrationerne i gang i sidste uge.
En eftersøgt mand
Informationer slipper nemlig stadig ud af Burma, selvom styret
forsøger at lukke af for omverdenen. De forskellige oppositionsgrupper i
Thailand har stadig kontakt til deres folk i Burma ved hjælp af de mobillinjer,
der stadig fungerer. Og enkelte lokale oppositionsfolk og udenlandske
journalister får sendt billeder ud ved at sende over langsomme telefonlinjer.
- Det er vigtigt at holde omverdenens blik på Burma, og den
vold militæret bruger. Derfor kæmper vi videre for at bringe informationer ud
af landet, selvom folk risikerer mange års fængsel og tvangsarbejde ved at gøre
det, siger Sann Aung, der er minister i Burmas eksil-regering, som blev
demokratisk valgt i 1990, men aldrig fik lov at træde til af militærstyret.
Sann Aung er selv en eftersøgt mand i Burma, fordi han
sidder i eksilregeringen. Et enkelt telefonopkald til ham kan koste syv års
fængsel for en burmeser.
Nyhedsavisen forsøger stadig at komme ind i Burma. Af hensyn
til sikkerheden og chancen for at få visum til Burma oplyser vi ikke identiteten på vores udsendte journalist.