Rekrutteringsekspert: Uopfordrede ansøgninger er en sund disciplin

Færre virksomheder tager imod uopfordrede ansøgninger, efter der er indført strengere regler om beskyttelse af persondata. Ekspert finder udviklingen bekymrende.
Direktør i Konsuelthuset Ballisager, Morten Ballisager, ser opfordrede ansøgninger som noget unikt for Danmark, der er værd at holde fast i.
Direktør i Konsuelthuset Ballisager, Morten Ballisager, ser opfordrede ansøgninger som noget unikt for Danmark, der er værd at holde fast i. Foto: Pressefoto

De fleste har prøvet at træde ind på en virksomhed med en jobansøgning i hånden. Om det er skoleeleven, der vil være flaskedreng, eller den nyuddannede advokat. Men nu kan man risikere, at virksomheden ikke vil tage imod ansøgningen.

Virksomheder afviser uopfordrede ansøgninger: EU-regler spænder ben for jobsøgning

Ny lovgivning på området for persondata har gjort det ulovligt for virksomheder at lade ansøgninger ligge i bunker i baglokalet eller på åbne mailservere. Det får flere virksomheder - store som små - til helt at frabede sig papirlapper fra håbefulde ansøgere.

- Selvom der er gode hensigter med persondatalovgivningen, så punkterer den noget af dynamikken i den danske måde at søge job på. Uopfordrede ansøgninger er en sund disciplin, fordi jobsøgeren er tvunget til at tænke foran og finde dem, som man særligt brænder for at arbejde for. Det er begrædeligt og bekymrende, siger rekrutteringsekspert Morten Ballisager til Avisen.dk.

Konsulenthuset Ballisager, hvor Morten Ballisager er direktør, står bag en årlig analyse af, hvordan virksomheder i Danmark rekrutterer medarbejdere.

Her kan man se, at hvor uopfordrede ansøgninger stod for 42 procent af virksomhedernes seneste ansættelser i 2017, så var tallet faldet til 27 procent i 2018. 927 offentlige og private virksomheder har deltaget i analysen.

Store bøder

Reglerne for persondata blev indført i hele EU den 25. maj i år. De skal give EU-borgere flere rettigheder og krav på beskyttelse af personoplysninger. Bryder virksomheder med de regler, kan der vanke en bøde på 20 millioner euro, eller fire procent af firmaets omsætning.

- En jobansøgning må eksempelvis ikke ligge frit tilgængeligt, da sådan en indeholder personoplysninger, som navn, adresse og telefonnummer. Så de skal enten låses væk, eller krypteres, forklarer formand i Rådet for Digital Sikkerhed Henning Mortensen.

Det er ikke ulovligt at sende en jobansøgning via mail, men det er op til virksomheden at kontrollere og dokumentere, hvad man gør med dataen.

Skuffen er tom

At virksomheder kan begynde at takke nej til ansøgninger er ikke kun problematisk for jobsøgende, men også for arbejdsgiverne selv, mener Morten Ballisager.

For de uopfordrede ansøgere er ofte kvalificerede og motiverede for at komme i arbejde, og med en række ansøgninger i skuffen kan et firma hurtigt finde en god kandidat til jobbet.

- Jeg er bange for, at man lige nu tager for meget hensyn til lovgivningen. Hvor nogle store virksomheder kan indrette sikre måde at sende ansøgninger, så har flere små og mellemstore bare ladet skuffen stå tom, da de slet ikke har penge eller viden om, hvordan man laver systemer, der overholder reglerne, siger Morten Ballisager.

Der er mange danskere på udkig efter et arbejde på jobcentrene, men her er størstedelen af jobbene fundet gennem opslag. Derfor vil udfordringerne med den nye lovgivning kun påvirke en mindre gruppe af de jobsøgende, mener formand i Socialchefforeningen, Helle Linnet.

- Vi opfordrer selvfølgelig stadig folk til at møde op personligt, da det altid giver et godt indtryk. Det må så i nogle tilfælde blive uden en ansøgning i hånden, siger hun til Avisen.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.