Opdateret med svar fra Danske Regioner den 16/11.
Der kommer relativt færre påbud, forbud og andre afgørelser i sager om stress og arbejdspres på hospitaler, i hjemmeplejen, i folkeskolen og på andre offentlige arbejdspladser.
Det viser en ny analyse foretaget af Arbejdstilsynet. Her er andelen af besøgte plejehjem og hospitaler, hvor der er faldet mindst én afgørelse om dårligt psykisk arbejdsmiljø, dalet fra at ligge på i alt 40 procent i perioden 2013-2015 til omkring 18 procent i 2016.
- Når vi taler med sosu'er og portører, så hører vi desværre alt for ofte, at stress i hverdagen gør dem syge. Hvis de her tal peger i retning af, at Arbejdstilsynet ikke kan undersøge det psykiske arbejdsmiljø lige så godt, som man før har gjort, så er det meget beklageligt, siger forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen, til Avisen.dk.
- Det hænger ikke sammen, siger FOA's forbundssekretær Jens Nielsen om ny analyse fra Arbejdstilsynet. Foto: FOA / Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
I 2016 gik Arbejdstilsynet over til en ny tilsynform. kaldet URT. Her undersøger man både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, hvor man i årene 2013 til 2015 brugte såkaldte psyk-indsatser, der var rettet specifikt mod det psykiske arbejdsmiljø.
Jens Nielsen opfordrer politikerne til at øge bevillingerne til Arbejdstilsynet, der har måttet spare 180 millioner kroner i perioden 2008-2017.
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
Arbejdstilsynet har undersøgt det psykiske arbejdsmiljø på flere måder gennem de sidste fem år. Herunder kan man læse en beskrivelse af de forskellige typer af tilsyn.
Udvidet risikobaseret tilsyn (URT)
Arbejdstilsynet har gjort brug af URT fra 2016 og op til nu, når man undersøger for eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Her drejer det sig både om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Det psykiske arbejdsmiljø undersøges oftest gennem gruppesamtaler med ansatte. Virksomhederne bliver udvalgt til besøg fra Arbejdstilsynet via en risikovurdering af arbejdsmiljøproblemer generelt på brancheområdet, og en stikprøve.
Psyk-indsatserne
Arbejdstilsynet gjorde brug af psyk-indsatserne i perioden 2013-2015. Indsatserne blev gennemført inden for særligt nedslidningstruede brancher og jobgrupper, der har særlige udfordringer med vold, trusler og høje følelsesmæssige krav. Udvælgelsen af virksomheder skete på baggrund af historik om virksomhedens psykiske arbejdsmiljø.
Det beskrives som en mere ”håndholdt” udvælgelse af de virksomheder, hvor der med størst sandsynlighed kunne være udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.
Forud for tilsynsbesøget blev virksomheden kontaktet af den tilsynsførende, så vedkommende kunne danne sig et overblik over virksomheden, således at tilsynsbesøget kunne målrettes bedst muligt, samt at indgå aftale om gruppesamtaler.
Kilde: Arbejdstilsynets analyse til Beskæftigelsesudvalget
Analysen fra Arbejdstilsynet kommer i kølvandet på en række anbefalinger om blandt andet større indsats mod dårligt psykisk arbejdsmiljø, som et ekspertudvalg har afleveret til beskæftigelsesministeren.
Flere forklaringer
Det har ikke været muligt at tale med Arbejdstilsynet om analysen, men i et mailsvar forklarer kontorchef Anette Lerche, at man ikke vil konkludere på, om faldet i antallet af afgørelser er negativ eller positiv.
”Analysen er udelukkende en sammenligning af afgørelsesniveauet i de forskellige tilsynsindsatser, og der kan derfor ikke drages konklusioner om effekten af indsatserne på arbejdsmiljøet på baggrund af analysen," skriver hun til Avisen.dk.
I analysen peger tilsynet blandt andet på, at der blev brugt mere tid på afdækningen af det psykiske arbejdsmiljø under de gamle indsatser end i den nuværende. Udvælgelsen af virksomheder, der skulle have tilsyn, skete også mere nøje ved de gamle metoder.
Det er også en mulighed, at flere af arbejdspladserne er blevet bedre til at forebygge, og at der derfor er færre steder, hvor der sker overtrædelser.
I FOA har Jens Nielsen dog svært ved at tro, at det kan være hele forklaringen.
- Jeg vil ønske, at det hele kan begrundes med, at hospitalerne og de andre institutioner er blevet bedre til at sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø, men det hænger ikke sammen med den virkelighed, som en del af FOA's medlemmer fortæller om. Her er oplevelsen, at tempoet er skruet op, og at flere bliver syge af at gå på arbejde, siger Jens Nielsen.
Minister på sagen
Danske Regioner repræsenterer arbejdsgiverne for størstedelen af de ansatte på hospitaler og plejehjem, og her giver analysen ikke rynker i panden på formand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau.
”I Danske Regioner har vi fuld tiltro til, at Arbejdstilsynet har styr på deres tilsynsmetode. Det hverken kan eller vil vi af gode grunde blande os i. Det vigtigste for os er, at sikre der er et godt arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser. Når det er sagt, er det også vigtigt at pointere, at regionernes store arbejdsmiljøindsats ikke afhænger af, hvor mange afgørelser Arbejdstilsynet giver på de regionale arbejdspladser for forskellige emner. Selvfølgelig løser man de påbud der måtte komme, men regionerne har en hel masse gode indsatser i gang – selvfølgelig også på de arbejdspladser, der ikke har haft besøg af Arbejdstilsynet," skriver han i en mail til Avisen.dk.
Udviklingen har også fået opmærksomhed fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
"Analysen er for mig endnu en indikation på, at der er behov for at gentænke arbejdsmiljøindsatsen, og derfor ser jeg frem til at behandle ekspertudvalgets anbefalinger nærmere, så arbejdsmiljøindsatsen i Danmark bliver styrket," skriver Troels Lund Poulsen i en kommentar til analysen.
Bevillingerne til Arbejdstilsynet er netop nu til forhandling i forbindelse med den kommende Finanslov for 2019.
Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening, men organisationen har ikke ønsket at medvirke.