Landbrugets brug af antibiotika til svin stiger igen, viser nye tal. Efter et stort fald især sidste år, da Fødevarestyrelsen tog landbruget i ørerne med en gult kort-ordning til overforbrugere, så går udviklingen i år den gale vej.

Ifølge forskere, dyrlæger og Dyrenes Beskyttelse øger det risikoen for at behandle raske dyr og bidrage til de voksende resistensproblemer, som også truer menneskers sundhed.

Stigningen skyldes den såkaldte flokmedicinering, hvor landmænd hælder antibiotika i foder eller vand til en hel grisesti typisk ved et udbrud af diarré i besætningen.

Folketinget forhandler lige nu om et nyt veterinærforlig. Dyrenes Beskyttelse efterlyser skrappere regler for at forhindre, at antibiotika bruges forebyggende.

- Man bruger for ofte antibiotika for at lappe på et produktionssystem, der ikke virker, såsom at fravænne smågrisene alt for tidligt, siger Pernille Fraas, dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse.

Foreningen vil have dyrlægerne ind over, før der ordineres antibiotika til flokke af dyr.

Formanden for dyrlægerne Arne Skjoldager er enig i behovet for tættere kontakt mellem dyrlæger og landmænd.

- Det seneste veterinærforlig betød, at vi kommer for sjældent i staldene, så er det svært at yde den bedste rådgivning, siger han og fortsætter:

- Svineproduktionen i dag er kæmpeindustrier, der balancerer på en knivsæg. Antibiotika er lovligt, billigt og virker. Det var en gave til menneskeheden, hvis det ikke var for resistens.

Han mener, det bliver svært at sænke landbrugets brug af antibiotika meget mere uden afgifter eller andre sanktioner over for landmændene.

Ifølge fødevareminister Mette Gjerskov (S) er antibiotika af samme grund i fokus i veterinærforhandlingerne.

- Der er menneskeliv på spil. Vi skal finde en ansvarlig balance mellem at behandle syge dyr og undgå overforbrug og upræcis anvendelse. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan gøre behandling med antibiotika mere målrettet, siger hun.

/ritzau/