Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en række ændringer af det danske pensionssystem. Ændringerne skal lokke os til at gå senere på pension og spare op til vores egen alderdom.
Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en ny pensionsaftale. Her er hovedpunkterne:
- Der sættes en pulje af til at løse det såkaldte samspilsproblem. Problemet består i, at opsparing til pension for mange er en underskudsforretning, fordi udbetalinger modregnes i offentlige pensionsydelser. Nu er det aftalt, at vi fra fem år før pensionsalderen kan indbetale op til 50.000 kroner årligt efter skat på en aldersopsparing, hvorfra udbetalinger ikke modregnes. Tallene gælder fra 2023, når ændringerne er fuldt indfaset.
- Der afsættes også en pulje på 2,4 milliarder kroner, som skal lette skatten på pensionsindbetalinger, så afkastet af opsparingen øges gennem hele vores arbejdsliv. Den del af aftalen vil blive udmøntet i forhandlingerne om JobReform fase 2 i efteråret.
- Hvis man er parat til at frasige sig muligheden for at gå på efterløn, er det nu også aftalt, at man skattefrit kan få udbetalt sine efterlønsbidrag i 2018.
- For at gøre det mere fleksibelt af få udbetalt sin folkepension senere, hvis man fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan vi hver især selv vælge fremover, om den udskudte pension skal udbetales som engangsbeløb eller over en længere periode.
- Der sker samtidig en opstramning af kravet til, hvor mange år man skal have boet i Danmark for at have ret til fuld folkepension, ældrecheck og førtidspension. Fremover skal man have boet 9/10 af tiden fra det fyldte 15. år til folke/førtidspensionsalderen i Danmark, Grønland eller Færøerne for at have ret til fulde ydelser.
Derudover indeholder aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti blandt andet en målrettet indsats for at fastholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet.
Kilde: Finansministeriet