Fremover skal danskerne kunne indbetale op til 50.000 kroner årligt efter skat på en aldersopsparing i de sidste fem år op til folkepensionsalderen.
Det skal være med til at løse samspilsproblemet, der betyder, at det for nogle grupper ikke kan betale sig at spare op til alderdommen, fordi de bliver modregnet i deres ydelser.
Da udbetalingerne fra en aldersopsparing ikke bliver modregnet, undgås samspilsproblemet, lyder argumentet fra regeringen og Dansk Folkeparti.
Men det argument køber pensionskasserne ikke fuldstændig.
Vil koste 20.000 kroner årligt
Hos Nordea Liv & Pension tvivler cheføkonom Jens Christian Nielsen på, at aldersopsparing reelt vil løse problemet:
- Danskerne har ikke tidligere taget aldersopsparingen til sig, og jeg kan godt tvivle på, at de vil gøre det denne gang, siger han i en skriftlig kommentar.
- For mange vil det koste mere end 20.000 kroner årligt i den disponible indkomst at indbetale op til 50.000 kroner årligt på aldersopsparingen.
- Derfor har jeg min tvivl om, hvorvidt aldersopsparingen bliver et hit hos danskerne - for langt de fleste er 20.000 kroner eller mere mange penge her og nu.
Samme vurdering har Pensams administrerende direktør, Torsten Fels:
Tilgodeser de højtlønnede
- Samspilsproblemet løses i en regnearksmodel som tilgodeser de højtlønnede, for det er ikke realistisk, at en social- og sundhedshjælper kan opspare 50.000 kroner om året de sidste fem år inden pensionen
En social- og sundhedshjælper sparer 35.000 kroner op årligt op til pension, oplyser Pensam.
Det vil koste vedkommende 1000 kroner om måneden i rådighedsbeløb. Skal de bruge fradraget for den nye aldersopsparing fuldt ud, koster det yderligere 20.000 kroner om året.
/ritzau/