Pensionsaftalen, som regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag har præsenteret, ændrer ikke kun i pensionssystemet.
Også modtagere af integrationsydelse og dansktillæg står over for ændringer.
Integrationsydelsen sænkes med tre procent for at tilskynde modtagerne til at tage et arbejde, og dansktillægget omlægges til en bonus.
Alternativet og Enhedslisten finder det usmageligt, at den i forvejen lave integrationsydelse sænkes yderligere.
- Vi synes egentligt, det er fint, at man ikke tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er godt. Men at nedsætte integrationsydelsen for at finansiere det er skamløst, siger beskæftigelsesordfører Torsten Gejl (AL).
Nedsættelsen vil betyde flere fattige nytilkomne flygtninge, mener Enhedslistens Pernille Skipper, der i en pressemeddelelse kalder det "klassisk DF":
- Hvis de får lov til at genere nogle flygtninge, så ser de stort på vilkårene for almindelige danskere, pensionister og nedslidte lønmodtagere. Det er desværre ikke første gang.
Med aftalen omlægges det nuværende dansktillæg på 1500 kroner månedligt til en bonus, der udbetales af seks rater af 1500 kroner.
Derudover indføres der en skattefri danskbonus på 6000 kroner til udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, men ikke modtager integrationsydelse.
Argumentet lyder, at det styrker incitamentet for at komme i arbejde, da gevinsten ved at lære dansk afkobles fra modtagelsen af integrationsydelse.
Reduktionen af integrationsydelsen skønnes at medføre et merprovenu på 143 millioner kroner frem mod 2025.
Omlægningen af dansktillæg til danskbonus skønnes at styrke de offentlige finanser med 42 millioner kroner i samme periode.
En del af provenuet skal styrke repatrieringsordningen, hvor udlændinge får penge fra den danske stat for at flytte tilbage til deres hjemlande. Regeringen og DF foretager udmøntningen i efteråret.
Aftalen indeholder også en række opstramninger af opholdskrav for ret til fuld folkepension, ældrecheck og førtidspension.
/ritzau/