Naser Khader gik ud af Det Radikale Venstre, fordi han følte, at partiet ved at pege på Jelved som statsminister ikke bidrog til at mindske Dansk Folkepartis (DF) indflydelse.
Nu har Det Radikale Venstre fået en ny formand i Margrete Vestager, og hun meldte prompte ud, at man principielt er åben i forhold til, hvem man ønsker som statsminister, så længe DF s indflydelse bliver svækket.
Hvis retorikken lyder bekendt, skyldes det, at Naser Khader 7. maj, da han for blitzende kameraer offentliggjorde sit nye parti, sagde stort set det samme.
Nu kan Khader lukke sit parti og gå tilbage til De Radikale, for hans mission er tilsyneladende løst. Det gør han nok ikke, men med De Radikales kursskifte er det blevet sværere at få øje på politiske forskelle mellem de to partier.
De politiske ligheder
Ny Alliance har netop meldt ud, at de ønsker en reform af folkeskoleområdet, og blandt andet vil man ikke acceptere faste nationale test. For De Radikale har en reform af folkeskolen længe stået centralt, og det er ligeledes hjerteblod for dem, at teenagerne ikke bliver mødt med test og prøver.
Ny Alliances skattepolitik på indkomstområdet er også en kopi af De Radikales skatteforslag, og de ønsker begge en væsentlig reduktion af topskatten. Deres indvandrepolitik ligner overordnet set også hinanden til forveksling.
De agiterer begge for en human og blødere indvandrerpolitik end den, som Venstre, Konservative og DF i dag fører. Og begge står faktisk også for en mere lempelig indvandrerpolitik end Socialdemokraterne.
Til sidst er de fælles i deres religiøse ønske om at begrænse Pia Kjærsgaards indflydelse i dansk politik og vil begge pege på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at opnå det mål.
Vi stemmer på personen
Hvis man skal finde forskelle imellem de to partier, ligger det især i den personlige forskel mellem de to partiledere.
Margrethe Vestager er udpræget politisk håndværker, men har ikke den store karisma og personificerer ikke de store politiske visioner. Naser Khader er en udpræget kommunikator, som er god til de store linjer, men ikke er kendt for sin interesse i detaljerne.
Men et forestående valg, hvor vælgerne mere end nogensinde før vil stemme på personen og ikke på politikken, behøver det ikke blive det store problem, at deres politiske programmer langt hen af vejen ligner hinanden, men det understreger begge lederes behov for personligt at kunne sælge varen.
Mads Christian Esbensen skriver fast i Nyhedsavisen hver 14. dag.