Så starter opgøret om EU's næste langtidsbudget, der skal gælde fra 2021 til 2027, og som samlet løber op i over 1000 milliarder euro.
Det svarer til mere end 7500 milliarder kroner.
EU-Kommissionen præsenterer onsdag sit forslag til EU's næste syvårige budgetramme, og udfordringerne er på forhånd ekstra store denne gang.
Briterne er på vej ud af EU, og de efterlader et stort hul i EU's kasse.
Men det hul skal de 27 lande, der bliver i EU, ikke til at fylde ud, mener finansminister Kristian Jensen (V).
- Jeg synes, at der er behov for at kigge kritisk på, hvordan man bruger de penge, der er i EU-systemet i dag, siger han.
Danmark og de andre medlemslande skal efter Danmarks mening blive ved med at indbetale omkring en procent af bruttonationalindkomsten (bni) til EU-budgettet ligesom i dag.
- Når Storbritannien forlader EU, og der bliver en mindre sum, så skal udgifterne selvfølgelig også sættes ned, siger Kristian Jensen.
Det samme mener lande som Sverige, Holland og Østrig.
Udgifter til landbrugsstøtte og strukturfonde sluger 75 procent af budgettet.
Meget vil ifølge Kristian Jensen være vundet ved at blive ved med at reducere landbrugsstøtten og fastfryse beløbene i strukturfondene.
Men andre trækker den anden vej.
EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, har sagt, at der ganske rigtigt skal spares.
Men nye opgaver som sikkerhed, forsvar og kampen mod illegal migration kræver flere penge.
Oettinger har derfor slået til lyd for en stigning i EU-landenes bni-bidrag på mellem 10 og 20 procent for at få det hele til at hænge sammen.
Desuden kommer der i dag penge i kassen i form af told, moms og EU-bøder.
Men det er ikke nok, mener EU-Kommissionen.
Den ventes derfor blandt andet at foreslå en afgift på plastik, der ikke genbruges, og at EU får nye indtægter fra handel med CO2-kvoter.
Samtidig ventes EU-Kommissionen at stille krav om overholdelse af retsstatens principper for at få udbetalt støtte fra fællesskabets kasser.
Det ses som et forsøg på at få lande som Polen og Ungarn til at makke ret, hvis EU-støtten skal blive ved med at tilflyde dem.
Kristian Jensen støtter tanken om at koble betingelser som overholdelse af retsstatens principper sammen med udbetaling af EU-støtte.
- Jeg synes, at det er lidt mærkeligt, at nogle lande på den ene side gerne vil modtage danske skatteyderes penge, mens de på den anden side ikke vil overholde fælles regler, siger finansministeren.
- For mig at se går rettigheder og pligter hånd i hånd, siger han.
/ritzau/