Skrevet af Morten Skærbæk, mosk@avisen.dk
Køen hen til dagens fødselar snor sig helt ud til og ned ad trappen. De gamle damer aer Anker på kinden. De gamle herrer stikker ham næven og klapper ham arbejder-kærligt (hårdt) på skulderen. Vi er i Arbejdermuseets 128 år gamle festsal, hvor Danmarks tidligere statsminister Anker Jørgensen fredag bliver fejret på sin 85 års fødselsdag.
Pludselig kommer Socialdemokratiets nuværende formand, Helle Thorning-Schmidt til og bukker sig ned for at gratulere Danmarks tidligere statsminister.
- Anker, kig herop, råber kødranden af fotografer, og Anker kigger op og smiler til kameraerne, som var den eneste forandring, siden han selv havde formandsposten, at kameraerne er blevet digitale.
Auken ned på knæ
Næste gratulant er den tidligere S-formand Svend Auken.
- Ned på knæ, Svend, råber fotografer. Da to meter høje Auken har sat sig ned på knæene, og nu kun er et hoved højere end Anker, der hviler sin gamle krop på en stol, smiler Anker igen op til fotograferne.
Det kræver lidt tid at få drejet hovedet, men selv om bevægelserne er langsomme, er han kvik endnu, advarer han selv forsamlingen, da han sidst på dagen selv går på scenen og takker for de forskellige taler.
- Jeg er fuldstændig klar over, at jeg har været ualmindelig heldig. Først og fremmest for endnu at være i live. Og endda i bedste velgående, så er I advaret, siger han og slår samtidig fast, at denne fødselsdag må være den sidste, der fejres med reception.
- Nu kan det sgu være nok. Den 13. juli om fem år må I finde på noget andet at lave, forklarer Anker Jørgensen.
Altid på fornavn
Inden da har først Helle Thorning-Schmidt været på scenen for at sige tillykke.
- Du er jo den eneste statsminister, danskerne altid har været på fornavn med, starter hun og roser derefter den tidligere statsminister for at have vist mod i sin karriere. Først da han mere eller mindre ene mand i fagbevægelsen anbefalede et ja ved EF-afstemningen i 1972. Og da han mere eller mindre som ene mand i den socialdemokratiske folketingsgruppe talte imod USA’s rolle i Vietnam-krigen.
- Du stod næsten helt alene, men blot få år senere var ikke bare hele partiet, men næsten hele Danmark enig med dig, lyder det fra Helle Thorning-Schmidt, der slutter af med ordene:
- Jeg er stolt af at gå i Ankers fodspor. Tak, arbejdsmand.
En anden, der er gået i Ankers fodspor, godt nok ikke som statsminister, men som Socialdemokratiets formand, er Svend Auken.
Han fortæller blandt andet om dengang, da ’en eller anden monark’ gæstede Danmark, og Anker som statsminister var inviteret med til festen. Han var placeret ved siden af grevinden af Rosenborg, som i lang tid belærte Anker Jørgensen om, at han måtte gøre noget ved de mange arbejdsløse, der ikke ville lave noget. Men kun indtil den lille statsminister vendte sig om mod hende og vrissede:
- ’Grevinde af Rosenborg’? Er det noget, vi betaler for?!
Folkelig opbakning
Også Auken betoner den store folkelige opbakning, Anker Jørgensen har haft. Og stadig har, hvis man skal tro Svend Auken.
- Man kan jo se det, når du en sjælden gang besøger os på Christiansborg. Damerne i Snapstinget står jo i kø for at komme til at servere for dig. Og du lader som om, at du ikke nyder det, forklarer Svend Auken, mens hovedpersonen selv neden for scenen krumrygget sidder og griner smørret.
Efter hver tale kvitterer Anker med at vinke op til taleren. Men det er først, da et par af børnebørnene spiller og synger ’Når jeg ser et rødt flag smælde,’ at han må have fat i lommetørklædet og tørre øjnene.
Nu er der fem år til næste store fest. Hvis han altså kan overtales til at holde den.