Danmark satser på at kunne sælge endnu flere varer til de såkaldte nye økonomier for at slippe ud af den økonomiske krise.

Men det er en strategisk satsning fra dansk side, som er løbet ind i problemer.

For de nye økonomier, der tæller lande som Indien, Thailand, Malaysia, Indonesien, Kina, Tyrkiet, Rusland og Brasilien, har mistet pusten og oplever nu faldende vækst.

Senest lyder alarmklokkerne fredag i Tyrkiet, hvor valutaen lira er faldet til et rekordlavt niveau i forhold til dollar.

I Brasilien meddeler nationalbanken, at den frem til nytår vil afsætte 55 milliarder dollar eller over 300 milliarder kroner for at dæmme op for det forsatte fald i valutaen real.

Indien har været gennem en endnu mere voldsom nedtur de seneste uger, og her ventes væksten at falde brat.

Det er samme tendens, der gør sig gældende i de fleste af de nye økonomier.

Det forventede modsvar vil være at lade renten stige for at forsvare valutaerne. Men det vil ske på bekostning af vækst.

Brasilien, Tyrkiet, Indien og Rusland er nogle af de lande, som lige nu oplever, at udenlandske investorer trækker sig ud.

Det kan meget vel ende med at ramme dansk eksport, hvis efterspørgslen fra de nye økonomier falder.

Det store dyr i åbenbaringen er den amerikanske centralbank, som har signaleret at den meget snart vil stoppe sine gigantiske opkøb af statsobligationer.

Opkøbene har været brugt for at holde en hånd under USA og verdensøkonomien midt under den værste økonomiske krise i mere end 80 år.

De nye økonomier har levet godt under det regimente - det har sikret rigeligt med kredit, men nu risikerer strømmen at tørre ud, og der bliver i stigende grad fokuseret på, hvor godt landene står rustet til at leve uden.

Når centralbanken i Washington overvejer at rulle sine opkøb af statsobligationer tilbage, skyldes det, at USA gradvist er ved at komme sig over den økonomiske krise.