To år efter EU s værste krise med det franske og hollandske nej til EU-traktaten fra 2005, er det europæiske samarbejde måske på vej mod bedre tider.
Sådan vil teksten i hvert fald blive udlagt af tilhængerne efter nattens gennembrud i forhandlingerne om en ny EU-traktat under et langvarigt møde i Lissabon.
Omkring klokken to i nat forlod de 27 stats- og regeringsledere forhandlingsbordet med en ny traktat under armen. Målet med traktaten er i følge statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at skabe et mere åbent og dynamisk samarbejde.
Blandt andet får EU fra 2009 en slags EU-præsident og en slags udenrigsminister - begge med sit eget korps af diplomater, der skal gøre det muligt at spille en mere fremtrædende rolle på den verdenspolitiske scene. Der bliver indført flertalsafgørelser på en række centrale områder i EU-samarbejdet, og vetoretten forsvinder helt på over 50 områder.
Antallet af kommissærer skræres ned og Danmark vil på lige fod med andre lande i perioder slet ikke have nogen kommissær i EU. Antallet af medlemmer af EU-parlamentet skæres også ned.
- Vi er meget glade for resultatet, der vil indbære væsentlige forbedringer i samarbejdet for Danmark og EU. Det har været en god aften, sagde Anders Fogh Rasmussen i nat.
Polen fik lidt ekstra
Traktaten kom dog ikke i hus uden et par nationale særegler: Italiens premierminister Romano Prodi fik et ekstra italiensk medlem af EU-parlementet, Polen fik posten som generaladvokat ved EF-domstolen for at sige ja. Og derudover fik Polen også gennemtrumfet, at et mindretal kan forsinke en beslutning, der er truffet af et flertal.
Nu begynder slagsmålet om en kommende folkeafstemning. De punkter, der juridisk ville tvinge Anders Fogh Rasmussen ud i en folkeafstemning, er fjernet, så han kan i princippet helt selv bestemme, om han vil spørge danskerne.
Fogh Rasmussen gentog efter mødet i nat, at traktaten ikke medfører, at Danmark afgiver suverænitet, og derfor er der intet i juraen, der siger, at der skal en folkeafstemning til.
- Jeg udtaler mig slet ikke om folkeafstemninger. Jeg gengiver bare det, som enhver kan se med det blotte øje, at sådan som det ligger nu, ser der ikke ud til at være overførsel af suverænitet fra medlemslandene til EU, sagde han i nat til Jyllands-Posten.
Regeringen har tidligere sagt, at den først vil udtale sig om en mulig folkeafstemning, når juristerne har gransket traktat-teksten. Det vil ske i løbet af de kommende måneder. Det ventes, at traktaten bliver underskrevet af de 27 stats- og regeringschefer i Lissabon til december, hvorefter Lissabon-traktaten skal godkendes af landenes parlamenter - med eller uden en folkeafstemning.
Danmark bevarer sine 14 år gamle forbehold med den nye traktat. Men meget tyder dog på, at retsforbeholdet vil give Danmark større problemer, idet traktaten vil øge omfanget af det ene danske forbehold på retsområdet.