ANALYSE Kampen om, hvem der skal være Danmarks næste statsminister begynder for alvor mandag, når de politiske partier tager hul på en stribe sommergruppemøder.
Dansk Folkeparti lægger for i Sønderborg. Her tæt på den tyske grænse vil Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og resten af Dansk Folkepartis folketingsgruppe slå fast, at grænsebomme og udlændingestramninger er mere nødvendige end nogensinde, ligesom de vil fejre burka-forbuddet, der netop er trådt i kraft.
De 37 folketingsmedlemmer vil synge igennem på danske fædrelandssange vel vidende, at der er en stor risiko for, at ikke alle er med til sommergruppemøde næste år.
Ved seneste folketingsvalg i 2015 fik Dansk Folkeparti et kanonvalg med 21,1 procent af stemmerne. Dermed blev de både Danmarks største borgerlige parti, landets næststørste parti og kunne sikre Lars Løkke Rasmussen statsministerposten.
Messerschmidt kan synge og larme
Holder målingerne frem til valget, ryger fire DF'ere ud af Christiansborg. Til gengæld kommer der nok en høj sangstemme ind, når den stormombruste Morten Messerschmidt for første gang stiller op til Folketinget.
Han kan nemlig synge, men også larme. Bare tænk på beskyldningerne om misbrug af EU-midler, hvor han for øjeblikket undersøges af EU-Parlamentet.
Dansk Folkeparti spiller en nøglerolle i forhold til, om Lars Løkke får lov til at fortsætte, eller om Socialdemokratiets Mette Frederiksen skal indtage statsministeriet.
Til gengæld har Kristian Thulesen Dahl ladet forstå, at han anser den tredje statsministerkandidat Uffe Elbæk fra Alternativet for en 'crazy', drømmende dommedagsprofet, der håner det danske folkestyre ved at gå efter statsministerposten.
Akkurat som Dansk Folkeparti holder vågent øje med meningsmålingerne i et valgår, gør alle øvrige partier det også.
Liberal vælgerlussing
Liberal Alliance, der også holder sommergruppemøde i den kommende uge, står til en vælgerlussing og til at miste en håndfuld mandater. For at undgå vælgerkatastrofen skal Anders Samuelsen ud over rampen med klare liberale budskaber hen over efteråret, hvilket bliver svært, når man er tynget af regeringsansvar.
Midt i august samler Alternativet, Venstre og Socialdemokratiet med få dages mellemrum deres folketingsgrupper for at motivere indadtil og sælge deres budskaber udadtil.
Ved at bringe sig selv i spil som statsministerkandidat har Uffe Elbæk allerede sikret sig, at den danske verdenspresse vil stimle sammen på Papirøen i København, når han 17. august præsenterer liste Å's regeringsgrundlag. Det er Alternativets bud på, hvordan landet skal ledes, hvis Elbæk overrasker med en valgsejr.
Siden folketingsvalget i 2015, hvor Alternativet scorede flere stemmer end både SF, Radikale og Konservative, har partiet tilsyneladende tabt pusten hos vælgerne, og står til at gå mindst et mandat tilbage. Elbæks statsministerdrømme er et forsøg på at generobre momentum.
Løkkes skæbneår
Når Lars Løkke byder velkommen til Venstres folketingsgruppe på sommermødet i Aarhus 16. august, tager han samtidig hul på sit politiske skæbneår.
Taber Venstre regeringsmagten efter det folketingsvalg, hvor Løkke selv trykker på knappen i det sene efterår eller begyndelsen af 2019, er Løkke en gang for alle ude af dansk politik.
Genvinder han statsministerposten kan han danne regeringen Lars Løkke Rasmussen IV, og det vil være en gigantisk personlig triumf for ham at kunne lægge skandalesager, beskyldninger om manglende troværdighed og adskillige kriser i VLAK-regeringen bag sig.
Og man skal ikke underkende Lars Løkkes tag i borgerlige kernevælgere, ligesom Venstre-veteranen mestrer kunsten at gribe folkelige dagsordener, på samme tid holde sit støtteparti DF tæt på sig i værdipolitikken og ud i strakt arm på EU-politikken, indgå trepartsaftaler med arbejdsmarkedets parter, kindkysse med LO-formanden og være bedste venner med dansk erhvervsliv.
Mere end nogen andre vil Løkke dykke ned i meningsmålingerne hen over efteråret. Tirsdag 2. oktober vil han holde åbningstale i Folketinget. Derefter vil han dag for dag tage bestik af målingerne og måske bruge finanslovsforhandlinger til at udskrive et valg. Står det skidt til i målingerne, tager han sandsynligvis nytårstalen med og håber at vinde stemmer inden et tidligt 2019-valg. Han har frist til juni, men med et valg til Europa-Parlamentet ultimo maj, vil folketingsvalget komme før.
Mette Frederiksen går solo
I Socialdemokratiet gør Mette Frederiksen klar til sin første valgkamp som statsministerkandidat. Med sin strammerkurs på udlændingepolitik og tete-a-tete med Kristian Thulesen Dahl har hun delt vandene i sit eget røde bagland, men formået at stige marginalt i målingerne.
Som den første S-leder siden 1993 går Mette Frederiksen til valg på at danne en socialdemokratisk et-parti-regering efter et valg. Dermed bryder hun med et kvart århundredes parløb med Radikale. Det har skabt furore ikke alene hos Morten Østergaards radikale tropper men også hos SF og Enhedslisten, fordi Mette Frederiksen ønsker at fortsætte med en stram udlændingepolitik. Og kan Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper stå model til det?
Udlændingetema vil dominere
Sådan som målingerne ser ud før kampstart, tegner alt til, at det bliver en uhyggelig spændende politisk sæson 2018/19.
Men valgets udfald afhænger også af, hvordan partilederne tackler de politiske dagsordener, som danskerne går op i.
Det altdominerende tema i det politiske efterår bliver uundgåeligt udlændingepolitikken.
Uanset at der p.t. er sat prop i flygtninge- og migrationsstrømme til Danmark, kommer udlændingepolitikken til at fylde. Både S, DF og Venstre har interesser i at overbevise indvandrer-bekymrede vælgere om, at lige netop deres parti er bedst til at bremse udlændinge og bedst til at integrere ved at stille krav og ikke bare finansiere udlændingenes liv på den danske stats og skatteborgernes regning.
Ideologisk clash om velfærd
Men velfærd og den offentlige sektors størrelse presser sig også på. Og her vil være det velkendte ideologiske clash mellem rød og blå blok om velfærd eller skattelettelser.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) og finansminister Kristian Jensen (V) kommer til at spille en central rolle i at overbevise midtervælgerne om, at velfærd og den offentlige sektor ikke lider overlast med dem ved styrpinden. Kristian Jensen har allerede aflyst nulvækst i den offentlige sektor, og Sophie Løhde er på vej med den såkaldte sammenhængsreform, der skal modernisere den offentlige sektor.
På arbejdsmarkedspolitikken får beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) travlt. Først og fremmest med et nyt udspil, der skal sikre erhvervslivet adgang til mere kvalificeret arbejdskraft. Store dele af Produktionsdanmark skriger på industriarbejdere, smede og elektrikere, og derfor skal der måske åbnes op for mulighed for mere udenlandsk arbejdskraft og stilles yderligere krav til ledige.
I topgear til fremtidens nye job
Dertil kommer at regeringens Disruptionråd gør sit arbejde færdigt i efteråret og kommer med bud på, hvordan vi kommer i topgear til fremtidens digitale og automatiserede arbejdsmarked. Her handler det om at sikre mere uddannelse til lønmodtagere, så de kan omstille sig til fremtiden, og det koster penge.
Og endelig får Troels Lund Poulsen sit at gøre med at strikke en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats sammen. Regeringens eget ekspertudvalg er lige på trapperne med sine anbefalinger, og hos de faglige organisationer er der et udtalt ønske om at få lovgivning, der kan forebygge stress og dårligt arbejdsmiljø.
Kampfløjtet til en gysersæson i dansk politik lyder mandag. Kampen om statsministerposten bliver først afgjort på selve valgdagen. Stay tuned!
Dansk Folkeparti 6. – 8. august i Sønderborg.
Liberal Alliance 8. - 9. august i København.
Konservative 16. – 17. august.
Alternativet 15. – 17. august i København.
Venstre 16 – 18. august i Aarhus.
SF 16 – 17. august i Jørlunde.
Socialdemokratiet 20. – 21. august i Kolding.
Enhedslisten 20. august på Hvidovre Hospital.
Radikale 21. – 22. august.