Der er stadig rødt flertal i meningsmålingerne.
91 mandater står bag Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som ny statsminister mod 84 mandater for Lars Løkke Rasmussen (V), hvis der var folketingsvalg i morgen.
Det viser Voxmeters måling for Ritzaus Bureau. Instituttet har telefonisk spurgt 1026 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Det er sket fra den 11. juni til den 16. juni.
Socialdemokratiet får 49 mandater, mens De Radikale får 11. Begge partier går frem i forhold til folketingsvalget i juni 2015.
De har flertal med SF's 9 mandater i målingen, hvilket er en fremgang, Alternativets seks mandater, der er en tilbagegang og Enhedslisten, som går frem til 16 mandater.
Der er skabt uro om det røde flertal, siden Mette Frederiksen grundlovsdag meddelte, at hun satser på en smal S-regering uden De Radikale. Hun vil lave udlændingepolitik med et bredt flertal bestående af blandt andre Venstre og Dansk Folkeparti.
Derfor vil De Radikales leder Morten Østergaard ikke længere garantere, at han støtter hende.
Hos Venstre mønstrer Lars Løkke Rasmussen 36 mandater i målingen mod de 34, der står bag Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl.
Venstre står til at gå frem og Dansk Folkeparti til at tabe. Dermed har Venstre igen udsigt til at blive Danmarks næststørste parti efter Socialdemokratiet.
Der er dog også uro i blå blok. Kristian Thulesen Dahl vil gerne danne regering med Løkke, men afviser Liberal Alliance, som står til otte mandater. Det er fem færre end ved folketingsvalget.
De Konservative lukker leddet med seks mandater. Det er det samme antal som ved valget.
I målingen var 23 procent af de adspurgte fordelt i grupperne, der var i tvivl om, hvad de vil stemme, ikke ville stemme, stemme blankt eller ikke var stemmeberettiget.
Personerne blev spurgt: Hvilket parti ville du stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen?
Den maksimale statistiske usikkerhed i målingen er +/- 2,7 procentpoint.
De politiske meningsmålinger giver sammenlagt et billede af, hvordan vælgerne ville stemme lige nu.
Der er dog usikkerheder forbundet med enhver meningsmåling, og derfor er det nødvendigt at tage forbehold for at forstå dem.
Se her, hvordan du får mest ud af en meningsmåling og undgår at drage forhastede konklusioner:
* I en politisk meningsmåling spørger man en tilfældigt udvalgt gruppe vælgere, hvordan de vil stemme. Gruppen består typisk af omkring 1000 personer. De skal være repræsentative for vælgerskaren.
* På baggrund af de 1000 personer forsøger meningsmålingsinstituttet at sige noget om, hvordan de i alt cirka fire millioner vælgere ville stemme, hvis der var valg nu.
* Når man på baggrund af 1000 svar skal forudsige fire millioner stemmer, opstår der en vis usikkerhed i resultatet. Den usikkerhed kaldes den statistiske usikkerhed.
* Er usikkerheden på for eksempel tre procentpoint for et parti med en tilslutning målt til 30 procent, så kan den reelle vælgertilslutning ligge mellem 27 og 33 procent. Tre procentpoint til hver side.
* Det er dog mest sandsynligt, at den målte tilslutning stemmer overens med virkeligheden. Men den kan altså ligge inden for hele usikkerhedsintervallet.
* Sammenligner man to målinger, skal man tage højde for usikkerheden i begge målinger, hvis man vil sige noget om et partis bevægelse.
* I alle meningsmålinger er der en mindre risiko for, at målingen rammer uden for den angivne statistiske usikkerhed. Politiske målinger benytter typisk en metode, der betyder, at dette gælder for mindre end fem procent af målingerne.
/ritzau/