John Kerry er i denne uge på diplomatisk rundtur i Asien og Australien, hvor han har mødtes med flere ledere. USA's udenrigsminister var dog ikke i Nordkorea, og der havde nok heller ikke været grundlag for et diplomatisk møde.
Sådan her blev Kerry omtalt i Nordkoreansk stats-tv onsdag:
'Når man ser på hans overfladiske fremtoning, hans hæslige 'lampe-kæbeparti,' dybt indsunkne øjne og hans pjuskede, askegrå hår, så er der en tydelig lighed med en vild hund. Og hans opførsel går udelukkende ud på at bide og skade andre mennesker.'
Kritikken af John Kerry kommer samtidig med, at USA og Sydkorea holder deres årlige fælles militær- og flådeøvelser, der i Nordkorea bliver set på som øvelser op til en fremtidig invasion af landet.
Kerry er trods alt ikke den eneste politiker, der får en sviner fra Nordkorea. Tidligere på året er Barack Obama blevet kaldt for 'en abe,' mens Sydkoreas kvindelige præsident Park Geun-hye blandt andet blevet omtalt som 'en prostitueret.' Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen