Skoleuniformer og stramme regler for, hvordan du må se ud, når du går i skole, er almindeligt i mange lande. Men en ny regel i nordkoreanske skoler overgår sandsynligvis alle andre dresscodes.
Samtlige mandlige studerende skal nemlig rende rundt med en kopi af dikatoren Kim Jong-Uns frisure. Det skriver en række medier på baggrund af radiostationen Free Asia.
De tidligere regler tillod mandlige studerende at vælge mellem 10 forskellige frisurer, mens kvinder måtte style frisuren på 18 forskellige måder.
Det forlyder, at ikke alle studerende er begejstrede for at få diktatorens frisure trukket ned over hovedet - bogstaveligt talt. Den karakteristiske hårpragt med grydehår og midterskilling klæder nemlig ikke alle hovedformer.
Kilde: Jp.dk.