Den meget omdiskuterede håndtrykslov bliver helt aktuel torsdag, når ni udlændinge kan blive danske statsborgere ved en ceremoni i København.
Det er tiltænkt, at ceremonier af den slags skal foregå i den kommune, man bor i, men ved den første vil det være udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som giver håndtryk til de nye danskere.
Loven om håndtryk blev vedtaget sidste år og har været meget omdiskuteret - også blandt medlemmer af Venstre.
Flere borgmestre har offentligt udtrykt deres kritik af loven og afvist at ville tvinge nogen til at give hånd.
Til ceremonien skal de kommende danskere skrive under på, at de vil overholde dansk lovgivning - herunder grundloven - og respektere danske værdier.
Efterfølgende får man statsborgerskabet ved at give hånd.
I bemærkningerne til loven er det skåret helt ud i pap, hvad der menes med et håndtryk. Det foregår hånd mod hånd - uden handsker - og ansigt til ansigt.
Inger Støjberg mener, at håndtrykket er vigtigt for at markere, at danske statsborgere respekterer danske værdier.
- Det er en ganske almindelig høflig hilsen i Danmark. Det er den måde, vi hilser på.
- Hvis man ikke giver hånd, så er det så enkelt, at man ikke får dansk statsborgerskab.
- Vi ser nogle mennesker i Danmark, der ikke vil give hånd - for eksempel mænd der ikke vil give hånd til kvinder.
- Så hvis man vil ikke give hånd, så er det, fordi man ikke har taget hele fundamentet omkring ligestilling til sig, siger Inger Støjberg.
Ceremonien afholdes i Eigtveds Pakhus i København.
Inger Støjberg har ikke medbragt kage til ceremonien, men der vil kanapéer og et lille glas til gæsterne.
- Jeg forventer, at det bliver en fin højtideligholdelse af de mennesker, der nu får dansk statsborgerskab, siger hun.
/ritzau/