Et nærmest horribelt langsomt opbygget Viborg-angreb løber ud i sandet og ender inde ved AGF-målmand Steffen Rasmussen. Keeperen står med bolden for fødderne i adskillige sekunder, inden han losser bolden op ad banen. Op til sin angriber Dioh Williams. Desværre for AGF havde Williams bare ikke lige gidet følge med Viborg-forsvaret, mens Steffen Rasmussen står med bolden, så der dømmes offside.
Sekvensen fandt sted i begyndelsen af anden halvleg i opgøret på NRGi Park mellem AGF og Viborg. En sekvens, som nærmest perfekt beskriver kampens forløb: meget lidt kvalitet og helt utrolig kedelig.
Selvfølgelig var der nerver på for de to holds spillere. I en kamp, som med rette kunne betragtes som en ’nedrykningsfinale’, er det kun naturligt. Og nerver vil som regel også betyde ekstra mange uprovokerede fejl, men i går var der grotesk mange fejl fra begge hold i stort set alle aspekter af spillet. Hvis det var muligt at måle kedelighed i en fodboldkamp, ville gårsdagens Superliga-kamp sandsynligvis være bland de kedeligste kampe i Superligaen siden etableringen i 1991.
Fans af de to hold vil sandsynligvis være uenige i den betragtning og fremhæve intensiteten i nærkampene og lignende. Men for den neutrale tilskuer er det sjældent spændende at overvære 90 minutters intense nærkampe.
Nårh jo. Viborg havde et skud på træværket i første halvleg. Det var spændende ? Viborgs lyspunkt: Dan Anton Johansens debut. Han spillede en god kamp på højre back.
AGF’s lyspunkt: Holder fast i de seks points afstand til nedrykningsstregen.
P.S.: AGF har ikke scoret i de seneste fem kampe. Det er én fra Danmarks-rekorden.