Hvis du knækker psyken på jobbet, er det en fordel at have et Y-kromoson og en penis.
En mand, der anmelder en psykisk arbejdsskade, har nemlig over tre gange så stor chance for at få anerkendt skaden, som en kvinde. Det viser nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen.
"Tallene skriger til himlen. De burde give anledning til et gennemsyn af hele området," siger formanden for patientforeningen Bedre Psykiatri, Ebbe Henningsen.
Mens mænds psykiske erhverssygdomme i 2012 blev anerkendt i 11 procent af sagerne, var det for kvinderne blot tre procent. Samtidig viser tallene, at mænds anerkendelsesprocent er fordoblet på seks år, mens kvinders kun er steget en anelse.
Det kan tyde på, at de nuværende regler favoriserer de typiske mandefag, mener Ebbe Henningsen.
"Man bør undersøge, hvorfor så få kvinder får en anerkendelse. Jeg tror ikke, Arbejdsskadestyrelsen diskriminerer, men man skal kigge på, om noget i regelsættet gør, at det rammer helt skævt," siger han.
Mænd går i krig, kvinder bliver mobbet
Langt flere kvinder end mænd anmelder psykiske arbejdsskader. Alligevel var der i 2012 flere mænd end kvinder, der fik anerkendt en psykisk skade.
Det skyldes ifølge Arbejdsskadestyrelsen, at anmeldelserne fra mænd og kvinder kommer fra forskellige brancher.
For eksempel er der flere mænd blandt de soldater, der anmelder posttraumatisk belastningssyndrom - en diagnose, som ofte fører til anerkendelse.
Kvindernes sager handler til gengæld typisk om angst og depression som følge af mobning, chikane, konflikter med chefen og et følelsesmæssigt belastende arbejde. Det er der en god grund til, siger Karin Garde, speciallæge i psykiatri med speciale i kønsmæssige forskelle.
"Den slags problemer er mest udbredt i omsorgssektoren, hvor der arbejder flest kvinder, samtidig med at kvinder generelt bliver mere påvirkede af den slags, fordi de vender det indad og føler sig utilstrækkelige," forklarer hun.
Netop den type sager afvises tit af Arbejdsskadestyrelsen, fordi de ikke kan dokumenteres godt nok.
"Reglerne passer simpelthen bedst til mænd og til de typiske mandefag, blandt andet fordi omsorgsfagene altid har haft lav prestige og derfor ikke er blevet undersøgt nær så grundigt," siger Karin Garde.
"Man kan da ikke få stress af at passe børn"
Det billede kan pædagogernes fagforbund, BUPL, genkende.
"Samfundet har længe lukket øjnene for problemer i pædagogers arbejdsmiljø. Det har ligget i luften, at det ikke var alvorligt nok til at undersøge, for man kan da ikke få stress af at passe børn," siger faglig sekretær Mette Aagaard Larsen.
BUPL har netop mange afviste arbejdsskadesager, der handler om dårlig ledelse, mobning og generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø, men som ikke har en klar diagnose.
"Arbejdsskadestyrelsen er nødt til at indse, at selvom man ikke alt kan diagnosticere alt, er det logik for burhøns, at der er tale om nogle arbejdsbetingelser, der gør folk syge," siger Mette Aagaard Larsen.
Også fagforbundet FOA og hovedorganisationen FTF, der organiserer mange ansatte i omsorgssektoren, efterlyser mere forskning i de psykiske konsekvenser ved høje følelsesmæssige krav på jobbet.
Sorteper ved lægen
Kvinder trækker ikke kun Sorteper, når det gælder psykiske arbejdsskader.
Også når det gælder fysiske skader og ulykker er kvinders anerkendelsesprocent lavere end mænds, og de får mindre udbetalt i erstatning. Det kan ikke forklares alene med mænd og kvinders forskellige brancher, dokumenterede Ugebrevet A4 i en artikel i 2012.
En del af årsagen skal muligvis findes i de to køns opførsel ved lægen, siger arbejdsmiljøforsker Roy Nielsen, som står bag et norsk forkningsprojekt om kønsforskelle i arbejdsskadesager.
"Mænd har typisk en konkret idé om, hvad de fejler og hvad det skyldes. Kvinder er mere åbne og forventer, at lægen fortæller dem, hvad der er galt. Det kan betyde, at jobbet ikke med det samme nævnes som årsag til skaden i kvindernes sager, og dermed bliver det sværere at bevise, at det er en arbejdsskade," siger Roy Nielsen og understreger, at det gælder såvel fysiske som psykiske arbejdsskader.
Kvinder er bare hysteriske
En anden mulig forklaring er, at man altid har set på kvinders psykiske reaktioner med mindre respekt, påpeger speciallæge i psykiatri, Karin Garde.
"Kvinders psykiske symptomer blev i årevis kaldt hysteri. Men da de samme symptomer pludselig dukkede op hos hjemvendte soldater, blev de i stedet kaldt granatchock og behandlet med en helt anden respekt," siger hun.
Den forklaring bakker Birgit Petersson op om. Hun er lektor og speciallæge i psykiatri ved Institut for Folkesundhed i afdelingen for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning.
"Mænds og kvinders lidelser bliver vurderet med kønsbrillerne på. Kvinder er svage, så en kvinde med depression tager man ikke nær så alvorligt, som når en mand kommer med posttraumatisk stress, for han er jo stærk. Når han bryder sammen, må det være alvorligt," forklarer hun.
Selvom Arbejdsskadestyrelsen skelner hårdt mellem de to diagnoser, handler de i bund og grund om det samme, påpeger Birgit Petersson.
"Begge er reaktioner på en traumatisk oplevelse, hvor patienten får et knæk og har svært ved at komme op igen."
Arbejdsskadestyrelsen afviser over for Avisen.dk, at de nuværende regler mest tilgodeser de mandetunge fag, og henviser til, at der er forskning på vej om netop sammenhængen mellem mobning og psykiske lidelser.
I 2012 anmeldte 2.599 kvinder en psykisk arbejdsskade. 84 kvinder - eller 3,2 procent - fik skaden anerkendt.
Til sammenligning anmeldte 928 mænd samme år en psykisk arbejdsskade. Af dem fik 103 - eller 11,1 procent - anerkendt skaden.
I 2006 lå anerkendelsesprocenten for psykiske arbejdsskader på henholdsvis 2,8 procent for kvinder og 6,8 procent for mænd.
I årene 2008-2012 har anerkendelsesprocenten svinget mellem 3,2 og 4,7 procent for kvinder, og mellem 11,1 og 15,2 procent for mænd.