Kvindelige chefer og kvindelige ansatte har et mere anstrengt forhold til hinanden end mandlige ditto. Det viser forskning fra Quebec Universitet i Canada, skriver Daily Mail.
Undersøgelsen viser, at kvinder har svært ved at arbejde sammen, hvis den ene har højere rang end den anden, mens der er langt færre problemer med makkerpar bestående af to mænd eller en mand og en kvinde. To kvinder med samme rang kan til gengæld sagtens samarbejde.
En grund kan være, at kvinder i højere grad bliver misundelige på hinanden.
Kvinders mistro mod kvindelige chefer kan være en af årsagerne til, at så få kvinder havner på direktørposter, idet det er sværere for dem at klatre op af karrierestigen uden den opbakning fra kønsfællerne, som mænd har.
Kilde: Daily Mail.