Knapt har er den ene skandale ovre, før en ny hjemsøger det svenske kongehus.
Denne gang er det dronning Silvias fars, Walther Sommerlaths, eftermæle, der er blevet plettet. Det sker, efter dokumentarprogrammet 'Kalle Fakta' rullede over skærmen på svensk TV4.
I programmet fremlægger journalisterne dokumenter, der viser, at dronningens far tog del i 'arificeringen' i Tyskland. Han skal blandt andet have været med til at overtage en virksomhed, der var ejet af en jøde.
Den afsløring både overrasker og forarger dronningens bror, der nægter at tro på historien.
"Jeg vidste ikke, at han var jøde. Nej, nej, nej. Jeg vidste intet om det. Jeg var otte år gammel, da min far købte firmaet. Jeg ved ikke, hvem der solgte virksomheden til min far," siger han til Expressen.
Kongehuset skriver i en pressemeddelelse, at dronningen ikke har nogle kommentarer til sagen. De tilføjer dog, at dronning Silvia først fik kendskab til sin fars medlemskab i Det Nationalsocialistiske Parti i sit voksne liv, og at hun derfor ikke har haft mulighed for at drøfte sagen med sin far.
Dronningens bror overvejer nu at lægge sag an mod journalisterne, der står bag programmet.
"Jeg har fortalt ham mere, end han har fortalt mig," siger Ralf de Toledo Sommerlath til Expressen.
Kilde: Expressen