Touch down!
Sådan skulle det gerne lyde, når NASA tirsdag 20. oktober som sidste del af OSIRIS-REx-missionen forsøger at lande et rumfartøj på asteroiden Bennu små 334 millioner kilometer fra Jorden.
NASA har slået mission stort op og kaldt det for den mest ambitiøse indsamling af prøver fra rummet siden Apollo-programmet, der som bekendt fik os til Månen.
Morten Bo Madsen, lektor i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Instituttet, er heller ikke i tvivl om, at det er en stor begivenhed i rumfarts-historien.
– Når man ser på kompleksiteten af det, de har gang i, så vil jeg faktisk give dem ret i, at det – måske sammen med ESA's Rosetta-mission – er noget af det mest ambitiøse, vi har set, siden Måne-missionerne, siger planetforskeren til Videnskab.dk.
I analyser af den 500 meter store asteroide har NASA blandt andet fundet vandbærende molekyler og organisk materiale.
– Det gør det til en interessant asteroide at hente prøver fra. De kan for eksempel fortælle os noget om, hvordan vandet er kommet til Jorden, mener Morten Bo Madsen.
Skal forstå skabelsen af solsystemet
Missionerne vidner om en stigende interesse for at lande på asteroider og andre rumobjekter, og anstrengelserne kan ses som en del af én fælles mission, der går ud på at kortlægge og forstå skabelsen af Solsystemet.
– Det er interessant for at forstå, hvor specielt vores solsystem er sammenlignet andre planetsystemer. Nu viser det sig eksempelvis, at der findes planetsystemer ved omtrent halvdelen af alle stjerner. Det havde vi slet ikke regnet med for bare 20 år siden, siger Morten Bo Madsen.
Derudover kan asteroider, hvis de bærer på vandmolekyler og mineraler, som Bennu gør, være en kilde til at udvinde og fremstille raketbrændstof i rummet.
På den måde er de en slags svævende tankstationer, der eksempelvis ville gøre det muligt for rumraketter opsendt fra Månen at 'tanke op' på vej videre ud i Solsystemet.
Mulighederne er altså mange, men først skal OSIRIS-REx bestå eksamen på Bennu tirsdag 20. oktober. Og det er der ingen garantier for, at den gør.
Den store udfordring ligger i at navigere rumfartøjet fra rumsonden ned på asteroiden og derfra igen, uden at noget går galt.
Bennu og rumsonden er 334 millioner kilometer fra Jorden, hvilket betyder, at det tager 18,5 minutter for lyset at rejse derfra og hertil.
Derfor arbejder NASA altså med en vis forsinkelse, når de skal have fartøjet til at lande på asteroiden. Det er vanskeligt, men altså en slags operationer, som NASA har perfektioneret på Mars.
Mens USA har knækket koden til at lande på Mars, så er det stadig meget vanskeligt at lande på en asteroide eller en komet. Det faktisk kun sket en gang før, så hvis de lykkedes med det, er det en stor historie, vurderer Morten Bo Madsen overfor Videnskab.dk.
Hvis det lykkedes, er planen, at rumsonden rejser fra Bennu i 2021 og leverer prøverne til Jorden 24. september 2023.
Andre artikler fra Videnskab.dk
Perfekt landing! Japansk rumsonde lander igen på asteroide og er klar til at gafle sten
Asteroiden Bennu har både organisk materiale og tegn på vand på overfladen
Nyt studie: Asteroide – ikke vulkaner – slog dinosaurerne ihjel