Narkoen flyder i Århus gader som aldrig før. Oftere og oftere finder politiet stoffer på mennesker, de stopper på gaden. Samtidig stiger antallet af narkosigtelser i disse år markant.

Sidste år blev 1.066 århusianere sigtet efter loven om euforiserende stoffer. Det er ny rekord og en stigning på hele 319 sager på bare fem år.

Så sent som i fredags modtog fem narkobagmænd samlet 32 års fængsel for at smugle narko til byen. Samme dag blev en 19-årig pige fængslet for at besidde amfetamin til videresalg, og alene i denne uge behandler retten i Århus hele seks nye sager om besiddelse og videresalg af hårde stoffer.

Markedet virker umætteligt, og hos politiet er man ikke i tvivl om, at der er flere stoffer i byen end nogensinde.

»Vi ser en stor stigning i mængden af narkotika på gaden,« siger Kristian Harlev, leder af Østjyllands Politis specialpatrulje.

En ny type narkoman

Bag de mange beslaglæggelser og sigtelser skal findes en helt ny type narkoman.

»Vi har styr på hashklubberne, og der kommer ikke flere af de såkaldt gamle narkomaner. Problemet er helt klart festnarkoen som kokain og amfetamin. Og den bliver altså taget af unge, der går i byen,« siger Kristan Harlev.

Indsatsen for at stoppe de unges narkomisbrug er ellers markant. Bliver man taget med euforiserende stoffer i Århus en gang, får man en bøde. Anden gang stiger bøden 50 procent i pris og gangen efter igen med 50 procent.

Også byens diskoteker er blevet mere opmærksomme på stofferne. For nogle måneder siden indførte diskoteket Broen en narkohund, der tjekker gæsterne for spor af narko. Og halvdelen af byens gymnasier tester nu for narko med de såkaldte drugwipes - svedtests, der afslører, om de unge har taget stoffer.

Politiet er magtesløst

Alligevel er stigningen i antallet af sager den samme. Stoffernes boom fortsætter, og politiet føler sig magtesløst.

»Vi gør, hvad vi kan. Men der skal en holdningsændring til hos både forældre og unge, hvis vi skal vende udviklingen,« siger Kristian Harlev.

Problemet er, at markedet for salget af stofferne har ændret sig. Mens de tidligere blev fordelt fra centrale pushere, er antallet af mindre dealere steget voldsomt i de senere år.

»Det er slut med billedet af pusheren, der sidder i en mørk lejlighed. I dag går stofferne fra hånd til hånd blandt de unge,« forklarer Morten Sophus Clausen, afdelingsleder i Ungeteamet, som specialiserer sig i kontakten og behandlingen af unge på stoffer mellem 12 og 18 år.

Også hos Center for Rusmiddelforskning oplever man, at de unge handler internt for at få, hvad de vil have.

»Unge i dag har et netværk på flere hundrede over sms eller MSN (program på internettet, red.). De fleste, der bliver taget, er små fisk, som ikke tjener på det. Det er vennetjenester,« siger centerleder Mads Uffe Pedersen, der er enig med politiet i, at der skal en holdningsændring til.

 »Vi skal have forældrene på banen. For det er dem, der skal holde øje med, hvad deres børn laver. Hvis de er opmærksomme, kan langt de fleste komme ud af det her igen,« siger Mads Uffe Pedersen.