Henriette Ørberg styrter ind i sin søns værelse for at tage sit cirka seks måneder gamle barn op af sengen. Han skriger i vild panik med åbne øjne og prøver desperat at vride sig ud af hendes arme.

»Han var utrøstelig og næsten ikke til at holde,« husker 30-årige Henriette Ørberg.

Da hendes søn er faldet til ro efter cirka 25 minutter, tager hun hans temperatur, og den er under 36 grader. Vagtlægen i telefonen beroliger hende og siger, at det sikkert ikke er noget. Næste morgen er alt normalt.

Men to uger senere sker det samme igen. Viktor skriger i panisk angst, og han vil ikke lade Henriette trøste sig. Drengens far, Henning Habor, ser ikke de første anfald, fordi han arbejder om aftenen.

»Det var meget uhyggeligt, da jeg så det første gang. Viktor er fars dreng, men jeg kunne ikke få lov til at komme i nærheden af ham,« siger 30-årige Henning Habor.

Forældrene oplever, at vagtlægerne slår deres bekymring hen, og ingen tror på, at deres søns temperatur falder samtidig med, at han får panikanfald. Dagen efter et anfald har Viktor det altid godt, og han kan intet huske af nattens voldsomme mareridt.

Natteterror

Som Viktor bliver ældre, stiger forældrenes bekymring. En aften, da han er cirka to år, tager han en legetøjslastbil, der kan bære en vægt på 150 kilo og kaster den mod dem.

»Jeg er bange for, at han har epilepsi, eller der er noget galt med hans hoved,« siger Henriette, som bliver afvist af læge efter læge, når hun fortæller om barnets vildskab i barnesengen. Sønnen bliver tjekket, men der er ingenting i vejen med ham.

Først da Henriettes tidligere læge hører om anfaldene, får forældrene en forklaring og senere en diagnose. Lægen mener, at symptomerne tyder på søvnlidelsen søvnterror .

»Det var en utrolig lettelse at finde ud af, hvad Viktor fejler. Jeg havde lyst til at ringe rundt til alle lægerne og fortælle det, for det gjorde mig gal, at de var så arrogante, at de ikke ville lytte til os,« siger Henriette, der samtidig fandt gode råd på en amerikansk hjemmeside. Råd, som har hjulpet, så treårige Viktor ikke har fået et anfald i fire måneder.

Henriette og Henning har siden fået datteren Philipa, og hun sover roligt hele natten. Henriette prøver at lægge de barske oplevelser bag sig, men hun ved, at de på et tidspunkt skal fortælle deres søn, at han lider af søvnterror, så han ikke pludselig skræmmer sovende klassekammerater eller kærester.