Står han på sin stamcafé omgivet af imødekommende mennesker, føler 35-årige Tomas Døssing sig ensom. Han har det svært med andre. Og sådan har det stort set altid været.

»Hver gang jeg forsøger at tage kontakt til andre, ender jeg med at stå og være usynlig i hjørnet. Jeg er bare Palle alene i Verden. Det var ikke så slemt i skolealderen. Da kunne jeg snakke med alle. Det var først, da alle andre blev voksne. Det blev jeg aldrig,« fortæller Tomas om sine smertefulde erfaringer med at føle sig alene.

I et år oplevede Tomas tosomheden som gift mand. Men efter et år brast ægteskabet, og i 1997 stod han alene.

»Efter skilsmissen blev det rigtig slemt. De andre fik kone og børn. Det fik jeg ikke. Jeg er ufattelig dårlig til at omgås kvinder. Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal sige.«

Gab, hvor er det kedeligt

Tomas har altid arbejdet på fabrik. I en lang periode arbejdede han på aftenhold, hvilket ikke hjalp til at udvide vennekredsen. I dag – efter en lang sygemelding – er han arbejdsløs.

»Jeg mærker det specielt om aftenen derhjemme på sofaen. Gab, hvor er det kedeligt.«

Et modigt skridt

Men Tomas har taget affære og meldt sig til Dansk Røde Kors’ projekt for ensomme voksne, På Banen. Her mødes han hver torsdag med andre ensomme, som har taget et modigt skridt for at få venner.

»Jeg fandt frem til det ad en masse omveje på nettet. Det var svært at gå ind ad døren første gang. Men jeg kan lide at være her. Jeg får lov til at fortælle, hvad jeg har oplevet. Og jeg synes, at det er storslået, at der er andre, der vil bruge deres torsdag aften med mig.«

Selv har Tomas fået en kammerat, som har meldt sig ind i samme fodboldfanklub som han selv.

»Så står vi der til kampene og råber og skriger. Det handler om at være fælles om noget. Det er ligegyldigt hvad.«