Fiktion er fiktion, og actionfilm er ikke virkelighed. Men en filmskaber har, som enhver, der ytrer sig i det offentlige rum, et ansvar. Kunstnerisk frihed – og ansvar.

Gibsons banale actionskabelon kunne passe i en agent- eller science fiction-film. Når han lader den foregå i den historisk veldokumenterede mayakultur, må han være forberedt på kritik for sin omgang med historiske kendsgerninger.

Hele filmen er baseret på den falske præmis, at mayakulturen gik under i vold og menneskeofringer, inden spanierne og kristendommen reddede dem. Det passer ikke; spanierne knuste en kultur i fuld blomstring, uden tegn på undergang. Men Gibsons retorik svarer nøje til de spanske erobreres i 1500-tallet og militærregimets i Guatemala i 1980’erne. Mayaerne har, ligesom mange andre kulturer, ofret mennesker.

Det benægter vi ikke, og blodigt har det været. Men slet ikke i det omfang, Gibson beskriver. Massegrave finder vi derimod i det moderne Guatemala, hvor 160.000 blev dræbt og 40.000 forsvandt under borgerkrigens folkedrab på mayaerne.

Vi efterlyser ikke såsæd og potteskår i filmen. Historikere er vi heller ikke. Men er det politisk korrekthed at ønske respekt for research, respekt for viden og respekt for andre mennesker – ja, så kald os bare politisk korrekte.