Hvad er meningen med P3? Skal kanalen bringe ny musik i alle genrer ud til danskerne, eller skal den være samlingspunkt for så mange lyttere som muligt?
En række kritikere i musikbranchen sætter alvorlige spørgsmålstegn ved, om Danmarks mest populære radiokanal lever op til sin public service-forpligtelse, skriver Ugebrevet A4.
"Det er en public service kanals forbandede pligt at bruge tid på at orientere bredest muligt. Men de svigter at give rum for smallere musik, som et stort publikum burde blive introduceret til," siger Michael Højris. Han er karrierekonsulent i Dansk Musikforbund og har i mange år hjulpet musikere med at finde vej ind i musikbranchen.
Michael Højris bliver bakket op af leder af Dansk Rock Samråd og tidligere medlem af Statens Musikråd Gunnar K. Madsen.
"Jeg synes ikke, at P3 fremstår som en specielt musikinteresseret institution. Mere som en stor virksomhed, der vil gøre alt for at bevare og øge sin markedsandel af lyttere. De burde ofre flere kræfter på skæv musik og vise mere musisk nysgerrighed i stedet for kun at prioritere underholdning og populærmusik," siger han tilUgebrevet A4.
Ønsket om mere musikoplysning og mindre underholdning deler han med Jesper Mardahl, leder af produktionscenteret for rytmisk musik Promus i Aarhus, der følger op med et ønske om flere kvalificerede værter med forstand på musik.
"Der burde sidde folk, der har en passion for musik og kunne gøre publikum nysgerrige på noget nyt. I stedet spiller de musik fra en playliste og laver telefonfis for resten," siger han.
Men P3 skal ikke repræsentere alle stilarter og nå ud til alle grupper af befolkningen. Det er ikke kanalens opgave, understreger redaktionschef Christian Ottenheim.
Selvom P3 skal hjælpe bringe ny musik ud i æteren, er kanalens primære mission at være samlingspunkt for den brede befolkning. Derfor er høje lyttertal vigtige.
"Når vi definerer os selv som en bred kanal, så er det klart, at lyttertal har relevans. Vi skal ikke udfordre så meget, at vi misser vores forpligtelse til at samle. Lytterne skal have en kanal, de kan stole på. De skal føle, at det er den samme kanal, hver gang de tænder," siger Christian Ottenheim til Ugebrevet A4.
Og P3 har en pointe i, at der ligger en gevinst i at spille bredt appellerede musik.
Det mener medieforsker i public service Henrik Søndergaard. Han påpeger, at den populære musik fastholder mange lyttere, så de også hører nyheder og andet samfundsrelevant indhold. Derfor sætter han spørgsmålstegn ved, om man skal give plads til det smalle eller hellere sørge for at nå flest muligt og på den måde skabe sammenhængskraft.
"Det er en svær problemstilling, for hvis man vælger det ene, vil man skade det andet. Hvis man begynder at spille smallere musik, så vil P3s lyttertal falde væsentligt. Nogen vil mene, at man skal være ligeglad med det, men omvendt mister man også kontakten med en del af befolkningen og når ikke ud til alle grupper i samfundet," siger Henrik Søndergaard.
Hvor DR i monopolets dage bedre kunne tillade sig at belære borgerne om musik, de ikke selv ville vælge, bliver kanalen i dag nødt til at forholde sig til konkurrencen, mener han. Derfor kan P3 ikke bare ignorere lyttertallene og give plads til alle kunstneriske initiativer. For så skrider lytterne.
"At give folk det, de ikke ved, de har brug for, lyder meget fint, men i praksis virker det ikke. Der er for stort et andet udbud. Den dag folk synes, at P3 spiller for avanceret musik, så finder de en anden kanal. Så det er klart, at DR frygter, at de lyttere ikke kommer tilbage," siger Henrik Søndergaard til Ugebrevet A4.