Hvem husker ikke ungdommens første famlende seksuelle erfaringer i skæret fra blafrende stearinlys og til tonerne af tidens kærlighedssange?
I 60 erne var det The Beatles, der fik ruderne til at dugge i landets teenageværelser, i 80 erne var det Prince og Madonna, og i dag er det Justin Timberlake og Sean Paul, som indtager anlægget, når den spirende seksualitet slippes løs.
Sanselige væsner
Skal man tro en ny undersøgelse fra University of the West Indies, er musikken ikke blot soundtracket til sexlegene, men selve elskovsmidlet.
Rapporten har nemlig undersøgt hvilke faktorer, der afgør, hvorvidt teenagere dyrker sex, og ifølge undersøgelsen svarede ti procent af de adspurgte drenge og tre procent af pigerne, at musik var den primære årsag til at dyrke sex.
Det resultat overrasker ikke læge og seksualforsker Christian Graugaard:
»Vi er jo sanselige væsner, som er et stort åbentstående sanseapparat. Og musikken er det ældste kommunikationsmiddel, mennesket har. Så selvfølgelig spiller musik ind på vores seksuelle lyst og formåen.«
Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er der endnu ikke forsket ret meget i, hvordan musik påvirker den menneskelige seksualitet. Men en ting er sikkert:
»Musik er noget af det, der påvirker flest områder i hjernen. Og hjerneskanninger viser, at den eufori, man får ved at lytte til musik, øger aktiviteten i de dele af hjernen, som reagerer på sex, og så er der lukket op for hormonerne,« siger han.
Et langt forspil
Debatten om musikkens seksuelle kraft er ikke ny. Siden starten af forrige århundrede er den rytmiske musik blevet beskyldt for at seksualisere og fordærve ungdommen, fortæller musikforskeren og musikeren Henrik Marstal.
»Populærmusikken har altid været farlig, fordi den symboliserer kontakten til vores drifter. I 20 erne kørte der herhjemme en heftig debat om jazzen, som af den ældre generation blev beskrevet som negermusik . Det var primært på grund af trommerne, som symboliserede et mere vildt og seksualiseret udtryk.«
Da Elvis i 50 erne satte alverdens teenagehjerter i brand, vakte hans pigtrådsmusik og heftige hoftevrid da også bekymring blandt mange forældre.
»Selve rockgenren er jo konstrueret som et slags seksuelt forspil. Det var derfor, den var så skandaløs, da den kom frem. Bare tænk på, hvad Elvis kunne med sine hofter! Rock er et effektivt elskovsmiddel, der både kan bringe unge og gamle i ekstase. Og hurra for det!« lyder det begejstret fra Christian Graugaard.
Seksuelle referencer
I 60 erne udgjorde musikken en vigtig del af seksualdebatten, og rockbands som The Rolling Stones, The Doors og Jimi Hendrix blev for mange lydsiden til 68-generationens seksuelle frigørelse.
»Den psykedeliske rock inviterede nærmest til, at man dyrkede sex. Samtidig slog soulmusikken igennem med Marvin Gaye og James Brown, der jo næsten inkarnerede sex. Deres musik går i kroppen i stedet for i sjælen,« siger Henrik Marstal og tilføjer, at nutidens bollemusik stadig trækker på musikhistoriens seksuelle referencer.
»Der er etableret nogle koder i populærmusikken, som refererer til sex. For eksempel opfattes dybe stemmer som Barry White s ofte som sexet. Trommernes rytmer, og især stortrommen har også altid haft seksuelle undertoner. Det stammer helt tilbage fra jazzen. Den er bare en lyd, der går lige i mellemgulvet,« konstaterer Marstal.
Musikken forfører
Men kan en bestemt slags musik - som for eksempel Justin Timberlakes sensuelle r&b-sange - opildne lytterne til at eksperimentere med sex? Hvis man skal tro Kjeld Fredens, er der noget om snakken:
»Det kræver viljestyrke at lade være, hvis anledningen er god og musikken forførende. For følelserne kan godt køre deres eget løb. Så er man kun halvfristet til sex, er det nok klogt at slukke for musikken og gemme den til en anden god gang.«
Lizzie: Ramt i natten
Leona Lewis: Bleeding Love
Snoop Dogg: Sexual Eruption
Duffy: Mercy
Timbaland: Scream