Anna Jarvis opfandt Mors Dag. Ikke fordi hun var blomsterhandler eller solgte chokolade, men fordi hendes egen mor havde gjort indtryk. Hun havde knoklet for at redde børn og syge, og datteren ville fortsætte arbejdet for de svageste.
Anne Jarvis var selv ugift og barnløs, men hun var inspireret af sin mor, som var var af en helt særlig støbning. Det kan man læse på www.detsker.nu/morsdag, hvor ekspert i folkeminder Charlotte S. H. Jensen fortæller om baggrunden for Mors Dag.
Anna Jarvis mor blev gift som 17 årig, fødte 11 børn, hvoraf kun de fire overlevede - den ene som handicappet. Hun organiserede andre mødre i Mothers Day Work Clubs, en organisation der kæmpede for at flere børn skulle overleve - blandt andet ved at forbedre toilet- og badeforhold. Senere brød den amerikanske borgerkrig ud, og her arbejdede mødrene for at redde soldater fra tyfus og mæslinger.
Anna Jarvis mor blev enke i 1902 og døde selv i 1905.
To år senere arrangerede Anna Jarvis en mindedag for sin mor i den lokale metodistkirke. Det var søndagen efter moderens dødsdag - og den anden søndag i maj. Datteren fik ideen til en landsdækkende mors dag, og i 1914 blev Mors Dag en officiel mærkedag i USA.
Moderens yndlingsblomst var nelliken, og derfor forsøgte Anna Jarvis også at gøre nelliken til dagens særlige blomst. Selv begyndte hun at gå med en hvid nellike på sig på Mors Dag, og hurtigt udviklede det sig til, at kvinder med afdøde mødre bar en hvid nellike, mens kvinder med levende mødre bar en rød.
Blomsterhandlerne så markedet og begyndte at lancere Mors Dags-buketter. Det var Anna Jarvis imod.
Hvis der skulle sælges blomster, skulle overskuddet efter hendes mening, gives til fattige og enlige mødre.
Men markedskræfterne var stærkere end Anna Jarvis idealer, og derfor endte hun med at fortryde hele ideen om Mors Dag. Faktisk blev hun på et tidspunkt arresteret for gadeuorden i forbindelse med en demonstration imod den kommercielle Mors Dag.
Mors Dag kom til Danmark i 1929, inspireret af soldater, som havde kæmpet sammen med amerikanere under Første Verdenskrig, og vi har valgt at holde dagen anden søndag i maj.