Jens er ikke som andre børn, men man kan ikke se det på ham. Derfor mente lægen heller ikke, at han fejlede noget. Men det mente hans mor.
»Jeg vidste bare, der var noget galt med Jens. Men jeg vidste ikke, hvad det var. Da han var ni år, gik jeg til min læge, fordi han begyndte at sige sådan en underlig lyd med halsen, som om han gik og rømmede sig. Lægen kunne ikke se noget, så han sendte ham videre til en øre-næse-hals-læge. Hun mente heller ikke, han fejlede noget,« fortæller Anne Nordhausen, der er mor til Jens, der i dag er 13 år.
Ikke bare en krudtugle
Han har fået diagnosen Tourettes Syndrom, som er en neurobiologisk lidelse i hjernen, der blandt andet giver ticks og motorisk uro. Men symptomerne varierer meget fra person til person.
»Jeg tænkte længe, at han bare var en krudtugle. Men da han begyndte med lyden i halsen, vidste jeg, der var noget galt. Så selv om to læger sagde, han ikke fejlede noget, insisterede jeg på, at der alligevel var noget galt. Derfor kom kan til en neurolog, og her fik han en EEG scanning, og så fik han sin diagnose,« fortæller moderen. Siden har lægen indrømmet, at hvis ikke Anne havde været så stædig, så havde de ikke opdaget, at Jens var syg.
Tro på intuitionen
Maria Miranda, som er børneoverlæge på Epilepsihospitalet i Dianalund, har samme erfaring.
»Jeg har været læge i mange år, og det har lært mig, at mor har altid ret. Det er forældrene, som kender barnet bedst, så hvis mor har en bekymring, så skal man som læge tage det alvorligt,« siger Maria Miranda, der mener, at man hellere skal gå til lægen én gang for meget end en gang for lidt.
»Forældre skal tro på deres egen intuition. Det kan sagtens være, at barnet ikke fejler noget alvorligt, men det finder man jo først ud af, når man er hos lægen. Derfor er det bedste, en læge kan gøre, at lytte. Virkelig lytte til forældrene. På den måde kan man kan løse mange problemer og slippe af med mange bekymringer,« siger overlægen.
Som specialist modtager hun kun børn, der er henvist af egen læge eller af en specialist.
Og det er sket, at hun har fået en patient, som ikke fejlede noget alligevel.
»Alle kan tage fejl, Også læger. Men tvivlen skal komme barnet til gode,« siger Maria Miranda.