Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Når lærerne vender tilbage efter sommerferien, har de mulighed for at downloade en helt ny fagbog til brug for undervisningen i 2. 3. og 4. klasse. Fagbogen om "Tom Dåse og hans genan-venner" handler om genanvendelse, miljø og ressourcer og suppleres af opgaver, tilpasset klassetrinene i indskolingen. Bogen er udarbejdet af Dansk Retursystem A/S med støtte fra pædagogiske konsulenter og rammer lige ind i den nye skolereforms krav til understøttende og målstyret undervisning, kobling af teori og praksis, læringsmål og interaktion med det omkringliggende samfund.
Efterspørgsel på viden
Det er efterspørgsel fra lærerne om mere undervisningsmateriale på disse områder, der har fået Dansk Retursystem A/S til at udvikle den nye fagbog:
"84 % af de lærere som vi har spurgt i evalueringen af vores Dåserydder-kampagne, vil gerne gentage Dåserydderen - og 44 % efterspørger materiale, som eleverne alligevel skal introduceres til. Og da vi ved en masse om råstoffer, miljø og genanvendelse gennem vores arbejde med det danske pant- og retursystem, så vil vi naturligvis gerne dele den viden i det nye undervisningsmateriale," fortæller underdirektør i Dansk Retursystem A/S, Inge Fisker.
"Lærerne er meget præcise omkring deres behov for undervisningsmateriale, så vi har anstrengt os for at give dem et godt afsæt med "Tom Dåse og hans genan-venner"."
Download eller bestil
"Tom Dåse og hans genan-venner" lanceres i forbindelse med skolestarten på www.dåserydderen.dk. Herfra kan du downloade fagbogen og de relevante opgaver. Bog og opgaver ligger som pdf'er, så de er lige til at bruge i undervisningen på enten print eller smartboard.
Fagbogen kan også forudbestilles i fysisk form ved Dansk Retursystem A/S på mailadressen daaserydderen@dansk-retursystem.dk. Som trykt bog udkommer "Tom Dåse og hans genan-venner" omkring 1. september.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.