Den 11. oktober kan vinderen af Nobels Fredspris, Ellen Johnson-Sirleaf udmærket tabe sin position som Liberias første frit valgte præsident. Men prisen ændre de sidste dages valgkamp til hendes fordel. Modkandidater raser.

Listen over kandidater ved valget i Liberia er fyldig med 16, der alle gerne vil sidde i præsidentens palads. I øvrigt er der 1.000 kandidater til pladser i landets to politiske kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus (efter amerikansk model).

Den stærkeste er dog Ellen Johnson-Sirleaf, men hun konkurrerer med en akademiker uddannet på amerikanske Harvard ved navn Winston Tubman, der er nevø til en tidligere præsident, og hans medkandidat fodbolstjernen George Weah, der har været ”Årets FIFA-spiller”.

Weah prøvede også sin politiske lykke uden held i valgkampen 2005 imod Sirleaf. Han er så populær og berømt, at trafikken stopper, når han viser sig.

Utidig indblanding

Blandt kandidaterne er også Prince Johnson, som landets sandhedskommission mener burde stilles for retten som krigsforbryder. Kommissionen mente også, at da præsident Ellen Johnson-Sirleaf havde støttet krigsforbryderen Charles Taylor, burde hun udelukkes fra politik i 30 år.

Liberias folkevalgte har ikke ønsket at gøre noget ved  sandhedskommissionens konklusioner fra 2009.

Tubman-Weah-holdet vil måske, får de flertal i parlamentet, for Tubman udtalte fredag til et valgmøde med 60.000 deltagere, at han ikke mener Sirleaf har fortjent fredsprisen, fordi hun har bragt krig til landet.

I øvrigt mener Sirleafs modkandidater, at Norges Nobelkomite med fredsprisen blander sig utidigt i landets valgkamp.

[pagebreak]Vanskeligt land

Liberia gennemlevede op til Sirleaf-valget 14 års særdeles voldelige borgerkrige. Nu er landet relativt fredeligt, og de 1,7 millioner registrerede vælgere kan nogenlunde sikkert gå til urnerne. For at undgå svindel trykkes stemmesedlerne i Sydafrika og Ghana.

Liberia er om nogen et af de lande, der står på listen over ”skrøbelige lande”, men er ikke kommet på listen over ”mislykkede lande”. Det skyldes i høj grad afslutningen af borgerkrigen og den relative ro, som er opstået.

Borgerkrigene i Liberia kostede en kvart millioner mennesker livet og blev i udpræget grad et skræmmeeksempel på Afrikas problemer med rapporter om ekstrem vold, børnesoldater, voldtægt og kannibalisme.

FN's fredsbevarende styrker, UNMIL, på 8.000 soldater har netop fået sin mandat forlænget et år, fordi landet stadig er afhængig af FN-tropper. Ved grænsen til Elfenbenskysten. Andre vestafrikanske lande sender hjælp til at holde ro under valget. Internationale observatører er til stede.

Liberias nabo Elfenbenskysten har været igennem en voldsom krise med en præsident, der nægtede at træde tilbage efter et tabt valg. Resultatet er 160.000 flygtninge på Liberias side af grænsen og en anstrengt sikkerhedssituation der.

Ellen Johnson-Sirleaf

Liberianerne afholdt i august en folkeafstemning om ændringer i landets grundlov. Emnerne var at flytte præsidentvalget fra oktober til november,begrænse den mulige valgperiode fra 10 til fem år, indføre simpelt flertal ved valg i stedet for mindst halvdelen af stemmerne for alle andre end præsidentkandidater og ændre pensionsalderen for dommere fra 70 til 75 år.

Præsident Sirleaf fik altså mulighed for at genopstille, men og dermed skal hendes resultater vejes igen 11. oktober. Valg og folkeafstemninger om abstrakte emner er en udfordring for et land, hvis befolkning er 40 procent analfabeter.

Spørgsmålet om kvinder ved valget bliver naturligvis meget aktuelt, idet Sirleaf har fået Nobel-æren blandt andet for sit arbejde for kvinders velfærd. Op til valget er der kun 14 kvindelige medlemmer af parlamentet ud af 64.

[pagebreak]Valgkampen

Valgets emner er ikke meget anderledes end i alle andre lande i disse år. Det handler om job, uddannelse, sikkerhed og landets økonomi. Liberia har dog større vanskeligheder end så mange andre med en arbejdsløshed på 80 procent.

Under Sirleaf har udlandet vist større tillid til Liberia og der er kommet solide investeringer fra seks mineselskaber, der gerne vil have andel i landets jern-ressourcer, der er bygget en jernbane til eksport af mineralerne og Chevron er begyndt at bore efter olie.

Og så er der naturligvis ulighederne mellem kvinder og mænd og mellem hovedstaden Monrovia og landområderne. Der er også kommet lidt bedre forsyning af elektricitet, altid er stort emne i fattige lande. Sundhedssektoren er forbedret noget, og Liberias udlandsgæld er væk.

Den 72-årige Ellen Johnson-Sirleaf slog sig op på et korstog imod korruption ved sin tiltrædelse i 2006. Kampen har, sagt på en pæn måde, fremtiden for sig. Korruption er stadig vidt udbredt i landet. En rapport udgivet i år mener, at det vil tage 30 år, hvis landets ledelse ellers prioriteter det.

Ellen Johnson-Sirleaf modtog Nobelprisen sammen med sin landskvinde Leymah Gbowee, der blandt andet anførte en sex-strejke for at få borgerkrigen stoppet. Modtager er også yeminitten Tawakkul Karman, der er stærkt involveret i landets aktuelle frihedskamp.