Efter lang tids blodig kamp mellem oprørere og Elfenbenskystens falske præsident Gbagbo, er den rette mand nu svoret ind på præsidentposten. Alassane Ouattara har endelig overtaget den post, han vandt ved valget sidste år. Det skriver det internationale nyhedsbureau AP.
Gbagbo har siddet som fungerende præsident siden Elfenbenskystens seneste valg for fem måneder siden. Han tabte valget, men nægtede at anerkende nederlaget. Istedet for at træde ned tvang han sig til magten og lod vinderen, Ouattara, sidde indespærret på et hotelværelse bevogtet af militær.
Det internationale samfund har på intet tidspunkt efter valget anerkendt Gbagbo som Elfenbenskystens retmæssige præsident.
"Foran Elfenbenskystens frie befolkning sværger jeg på min ære at respektere og troligt forsvare forfatningen og beskytte befolkningens ret og frihed," sagde Alassane Ouattara, da han overtog posten.
Gbagbo blev fjernet med magt i april måned. Med Ouattaras indtræden som præsident er Elfenbenskystens blodige limbo, hvor flere hundrede døde, nu slut.
Kilde: AP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.