Nobelprismodtager Ellen Johnson-Sirleaf kan spadsere roligt hjem med præsidentposten i dag, fordi hendes modstander i slutrunden, Winston Tubman, i sidste øjeblik har meldt fra og trækker sig.

Det er anden gang Tubman, der har en yderst populær sportmand som sin vicepræsidentkandidat, trækker sig fra en valgkamp. Han opfordrer nu borgerne i Liberia til også at blive hjemme.

En faktor i Tubmans afhopning fra valgrunden kan være, at den tidligere krigsherre og nummer tre i første runde, Prince Johnson, støtter Sirleaf. Det er ikke lykkedes Tubman få en omtælling eller udsættelse.

Mandag angreb det liberianske politi Tubmans politiske hovedkvarter, men måtte se sig slået tilbage af nigerianske FN-soldater. Tåregas er fyret af i gaderne og mindst en person meldes dræbt. Årsagen til angrebet kendes ikke.

Fup eller tøsedreng

Den siddende præsident Sirleafs parti er ikke sen til at spotte modstanderen og kalde ham en tøsedreng, der ikke tør se et nederlag i øjnene.

Modsat råber Tubman om urent spil og beskylder sin modstander for at ville indføre et enevælde. ”Et eller andet var gjort ved valgresultater, det blev doktoreret, det blev ændret, det blev forandret, det tror vi,” udtalte han.

Winston Tubman blev nummer to ved første runde af valget den 11. oktober. Han fik 12 procent færre stemmer end Ellen Johnson-Sirleaf, der kom hjem med en solid 44 procent føring.

Valgkommissionen, som Tubman har kritiseret for problemer, har været lydhør, og formanden er trådt tilbage. Det på trods af, at internationale valgobservatører ikke havde nævneværdigt at kritisere i første runde.

[pagebreak]Ikke godt

Ellen Johnson-Sirleaf blev valg i 2005 som Afrikas første kvindelige statschef og har siden modtaget Nobels fredspris for sit arbejde for at nedtone de groteske konflikter i landet. Landet holdes sammen af en FN-ledet fredsbevarende styrke på 8.000 mand.

At Tubman trækker sig kan gøre den følsomme situation i landet ustabil. Liberia har været gennem mere end et dusin års blodig borgerkrig, der slog rekorder for meningsløs vold. Omkring 250.000 ud af en befolkning på lidt over tre millioner døde.

Fremtiden for Liberia er ikke specielt lys. Arbejdsløsheden anslås til 80 procent. Omkring 100.000 soldater, mange af dem børn, skal integreres i et samfund uden job.

Liberias infrastruktur er ødelagt, omend dele er genopbygget, og hovedstaden har indtil år 2006 været uden elektricitet i 15 år. Halvdelen af befolkningen overlever for under 3 kroner om dagen.

FNs Sikkerhedsråd udtalte søndag overordentlig stor bekymring. Frygten er også, at uden stabilitet kommer der ingen nye investeringer i Liberias lovende mineindustri og fattigdom fortsætter.