»For bredt«, »for vidtløftigt« eller »væsentligt, hvis kirken skal overleve«.
Den danske folkekirke er splittet i synet på foredrag, modeshow og galleriudstilling uden et strejf af Gud, Jesus, religion eller etik. Men i Gud eget hus, kirken.
De delte meninger kommer oven på en forslag fra Venstres kulturordfører, Ellen Trane Nørby, der vil give meningsrådene mulighed for i langt højere grad at bestemme, hvad kirken skal bruges til udover de kirkelige arrangementer:
»Det er klart, der er grænser for, hvad kirker kan bruges til, men det skal ikke være op til os politikere at sætte de grænser,« siger Ellen Trane Nørby til Kristeligt Dagblad.
Nogle menighedsrådformænd mener slet ikke, at der skal pilles ved reglerne. Andre, at reglerne godt kan lempes, men at der skal sættes en eller anden form for grænser, så alt ikke med menighedsrådenes velsignelse kan gennemføres i kirken. Mens en sidste gruppe støtter forslaget, da de ikke kan forestille sig, at menighedsrådene vil tillade upasssende arrangementer i folkekirken.
Kirkeminister Bertel Haarder (V) vil nu undersøge kirkefolkets følelser.
DNY har ringet til 10 menighedsrådsformænd landet over for at få deres syn på forslaget:
Aaker Sogns Menighedsråd, formand Knud Tolstrup:
»Forankring i det lokale samfund er væsentligt, hvis kirken skal overleve. Så hvad man end ønsker at bruge kirken til lokalt, bør det veje tungt. Forslaget går på, at menighedsrådene skal bestemme, så jeg er ikke nervøs for, at det går galt. For alle, der sidder i menighedsråd er folk, der har lyst til at værne om det lokale. Tiden flytter sig, så det har jeg ikke noget imod. Det er vigtigere, at kirken virker godt i lokalsamfundet, end at alt absolut skal være kirkelige handlinger.«
Aalestrup Sogns Menighedsråd, formand Ingrid Moth:
»Det er udmærket, som det er nu. I påsken var der en solodanser, godt nok med et kirkeligt tema, men jeg synes, at det er så frit i forvejen. Derfor behøver vi ingen ændringer. Hvorfor skal modeshow absolut ligge i kirken, hvad skal det lokale hotel i byen så lave?«
Bogense Sogns Menighedsråd, formand Søren Andersen:
»Kirkerummet skal bruges, ikke misbruges. Kirken er ikke et forsamlingshus i den forstand. Gudstjenesten er hovedhjørnestenen, og det ville være at gå for vidt, hvis begravelser og brede kulturelle arrangementer skal forgå i samme rum. Men det er fint at bruge kirken til koncerter og den slags. Vi skal have jazzkoncert i weekend, hvor overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse. Vi har stillet kirken til rådighed uden krav. Men vi forventer ikke, at de overskrider visse grænser.«
Dybbøl Sogns Menighedsråd, formand Bente Schulz Thomsen:
»Forslaget går lidt vidt. Vi har ikke problem med kirkegangen hos os, der kommer masser af folk. Vi har i forvejen musikalske arrangementer, der også tiltrækker mange mennesker, men det er selvfølgelig alt sammen omkring kirkeliv. Og sådan skal det fortsætte.«
Dyssegårds Sogns Menighedsråd, formanden Ole Andkjær Christensen:
»Den nuværende kirkeminister er gået i retning af mere decentralisering og mere kompetence til menighedsrådene. Jeg synes, det er glimrende, at vi får flere kompetencer, men du får mig ikke til at sætte grænsen. Men der skal være en grænse for, hvor langt man kan gå med ikke-kirkelige arrangementer.«
Døllefjelde Sogns Menighedsråd, formand Jørgen Frederiksen:
»Jeg mener ikke, at kirkerum skal kunne bruges til alle mulige formål. Det skal være omgivet med pli og værdighed og respekt for de tanker, der ligger bag. Vores kirke er 800 år gammel, og den tradition vil jeg gerne følge op på. Det har aldrig været meningen, at kirken skulle omdannes til kulturhus. Kunstudstillinger er udemærket, men det har vi forsamlingshuse til. Det gavner ikke kirkegangen på den måde – ej heller menigshedslivet. Det skal ikke være et verdsligt forsamligssted.«
Grindsted sogns Menighedsråd, formand Per Langvad:
»Forslaget skal modereres lidt, det er for bredt favnende. Men jeg har ikke problemer med, at kirken skal være mere åbent for andre typer af arrangementer – kristeligt islæt eller ej. Men man skal også passe på ikke at popularisere det, der er in nu. Når man snakker religion, så skal det følge med tidsånden, men ikke moden. Men vi skal ikke låse os fast i gamle traditioner. Kirkehuse og sognegårde kan bedre bruges til foredrag af alverdens karakter, som tilfældet er i dag.«
Hørsholm Sogns Meinghedsråd, formand Verner Sven Søgaard
»Der findes i kirken i dag allerede mange arrangementer end bryllupper og gudstjenester. Men det er typisk kirkekoncerter eller klassisk musik, det falder inden for den atmosfære, der skal være i en kirke. Der er noget særligt ved en kirke, en vis højtidelighed, derfor er modeopvisninger eller udstillinger af malerier ikke vejen frem. Ikke så længe, at det i hvert fald stadig er en kirke.«
Løgumkloster Sogns Menighedsråd, formand Kirsten Moesgaard:
»Vi har meget vide rammer i dag. Og jeg synes godt om, hvis vi får kompetencer til at bestemme, hvad der må foregå i vores kirke. Men min personlige holdning er, at jeg hellere ser de kirker, der ikke bruges lavet om til kulturhuse og så bevare de aktive kirker som kirker. Der er mange kirker rundt om i landet, hvor der er så få kirkegængere, at der ikke kan opretholdes gudstjenester. I de kirker kunne man bruge rummet til noget andet. Kulturhuse. Det er de velegnede til, for det er smukke rum med en god akustik.«
Ringkøbing Kirkes Menighedsråd, formand Ebbe Fuglsang:
»Forslaget er lidt vidtløftigt. Arrangementerne skal nemlig klæde kirke og omvendt. Det er et kirkerum, så det skal være i et regi, der skal være kirkeligt. Vi har allerede jazz og skuespil her i Ringkøbing, men jeg mener ikke, at total liberalisme er fornuftigt. Bankospil hører ikke til i kirken. Byens revy skal heller ikke foregår i kirken. Der skal være en eller anden form for grænse. Men præcist hvor grænsen skal gå, ved jeg ikke.«
FAKTA: Hvad er et menighedsråd:
Menighedsrådet bestyrer det kirkelige arbejde i et sogn i den danske folkekirke. Menighedsrådet består af sognets præster og et antal mennesker, som menighedens medlemmer har valgt.
Deres vigtigste opgaver er, at administrere kirkens bygninger, forestå økonomi og medvirke ved ansættelse af præster i sognet.