Når New York Fashion igen vender tilbage til mode-metropolen New York i september, bliver det uden Tommy Hilfigers kollektion til mænd på catwalken.
Den verdenskendte designer skulle have fremvist sine seneste design til mænd, men har nu valgt at aflyse showet.
Det skriver Female First.
Årsagen skyldes ifølge marketingschef for Tommy Hilfiger, Avery Baker, at man i år ønsker at koncentrere sig om kollektionen til kvinder.
- Vi har taget en strategisk beslutning om at fokusere på vores forretning for kvinder under "New York Fashion Week". Tøj til mænd vil stadig være hjertet af Tommy Hilfiger-brandet, og vi vil fortsætte med at udvikle innovative måder at præsentere vores herrekollektioner på via kanaler, der henvender sig direkte til forbrugerne, siger marketingschefen ifølge Female First.
Valget om at droppe herrekollektionen under årets vigtigste modeuge er en noget overraskende beslutning. Herretøj udgør nemlig 60 procent af Tommy Hilfigers designvirksomhedsindtægter.
Tommy Hilfiger har desuden annonceret, at kvindekollektion i modsætning til tidligere år ikke vil blive vist søndag klokken 20, men i stedet skal designfans sidde klar i stolene mandag klokken 11.
"New York Fashion Week" finder sted fra d. 5.-12. september.
/newspaq/