Den amerikanske præsident, Barack Obama, har onsdag modtaget et "mistænkeligt" brev.
Det amerikanske politiagentur Secret Service fortæller, at brevet blev opdaget under et rutinemæssigt kontrol af posten uden for Det Hvide Hus.
FBI undersøger sagen nærmere.
Det sker kort tid efter, at amerikanske myndigheder opsnappede et brev med giftstoffet ricin, der var tiltænkt den amerikanske senator Roger Wicker.
Brevet blev ligeledes opdaget ved et rutinecheck i et postcenter nær den amerikanske hovedstad, Washington.
Konvolutten var adresseret til republikanerens kontor i Senatsbygningen, men nåede aldrig frem til hverken bygningen eller kontoret.
/ritzau/AFP