Briten Howard Wilkinson, der forsøgte at advare om hvidvask i Danske Banks estiske filial, mener, at der er behov for bedre regler til at beskytte ansatte, som opdager mistænkelige forhold på deres arbejdsplads.
Det sagde han under en høring i Folketinget mandag, og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) er klar til at se på reglerne.
- Jeg kan godt forstå, at man ikke kan gå ud i offentligheden og fortælle om transaktioner, som kan være forretningshemmeligheder.
- Men det er helt afgørende, at en mand som ham her har mulighed for at tale med myndighederne, for ellers har de ikke mulighed for at undersøge sådan en sag, siger han.
Howard Wilkinson, der arbejdede i Danske Bank i Estland fra 2007 til 2014, kritiserede blandt andet bankens håndtering af hans tavshedsklausul.
Den gjorde ifølge Howard Wilkinson, at han i lang tid ikke kunne tale med forskellige landes myndigheder om hvidvasksagen, der udsprang fra Estland.
Hos SF foreslår erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen bedre beskyttelse af whistleblowere.
Det skal blandt andet være ulovligt at indgå tavshedsklausuler, som forbyder ansatte at tale med myndighederne.
Derudover foreslår partiet, at whistleblowere skal kunne få økonomisk kompensation, hvis de står frem og afslører ulovligheder.
- Vi har ikke en whistleblower-lov i Danmark. Det er helt forrykt. Der er mangel på beskyttelse, juridiske rettigheder og anonymitet i forhold til at gå til myndighederne, siger Lisbeth Bech Poulsen.
Danske Bank har en helt anden opfattelse af sagen end Howard Wilkinson. Banken afviser, at der er lavet en klausul, som har begrænset ham i at tale med myndighederne.
- Der er ingen medarbejdere i Danske Bank, der i deres kontrakter bliver forhindret i at gå til politi eller myndigheder, hvis de har viden om konkrete forhold, sagde administrerende direktør Jesper Nielsen i Danske Bank under høringen i Folketinget.
Der er dog forhold som navne på kunder og samarbejdspartnere, som Howard Wilkinson ikke har kunnet sige noget om.
Ifølge Danske Bank er det, fordi banken ellers vil komme på kant med loven om bankhemmeligheder og persondatalovgivningen.
Hos Socialdemokratiet vil man i første omgang have opklaret, hvad der er op og ned i sagen.
- Det er et emne, vi skal se mere på. Der var stor uenighed om, hvad der er substansen i sagen.
- Men grundlæggende må det være sådan, at hvis der er folk, som kan bidrage til at opklare ulovligheder, så skal de have lov til det, siger Morten Bødskov, der er formand for Folketingets erhvervsudvalg.
/ritzau/