Minister om nyt udspil: Derfor er der ingen garanti for praktikpladser

Mere fokus på praktiske fag i folkeskolen, og større sikkerhed om praktikpladser, skal få unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Avisen.dk har talt med undervisningsministeren om regeringens nye udspil.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil blandt andet gentænke den uddannelsesvejledning, som folkeskoleelever modtager i 8. og 9. klasse.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil blandt andet gentænke den uddannelsesvejledning, som folkeskoleelever modtager i 8. og 9. klasse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv

Torsdag præsenterede regeringen sit udspil på erhvervsuddannelses-området. Her vil man tilføre to milliarder kroner til de trængte håndværksfag.

Seniorforsker med lige højre til Løkke: "Det er fugle på taget"

Avisen.dk har talt med undervisningsminister Merete Riisager (LA) om, hvorfor der ikke er kommet praktikgaranti, hvordan man får de unge til at vælge erhvervsskolen frem for gymnasiet og hvor de to milliarder kroner skal bruges. 

Merete Riisager, der er i alt afsat to milliarder kroner til at løfte erhvervsuddannelserne. Kan du løfte sløret for, hvilke områder pengene skal i?

- Det kan jeg ikke endnu, nej. Vi har afsat 1,5 milliarder kroner til at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne og 500 millioner til folkeskoleområdet. Det er en ambitiøs plan for at få flere unge til at se erhvervsuddannelsen som den gode uddannelsesmulighed, den er.

Et af punkterne i jeres udspil er, at I vil skabe større sikkerhed omkring praktikpladser til de unge. Det skal blandt andet gøres gennem såkaldte praktiktilsagn mellem virksomhed og elev. En ekspert har påpeget, at det er nødvendigt at få arbejdsmarkedets parter med på vognen, hvis idéen om praktiktilsagn skal virke. Tror I i regeringen, at de vil være med til det?

- Det er min klare fornemmelse, at der vil være opbakning til at øge dialogen mellem elev og virksomhed. Mange af arbejdspladserne mangler jo hænder, og dette vil gøre det lettere for de unge og en arbejdsgiver at spore sig ind på hinanden og give håndslag på, at det kan blive til en praktikplads.

Men det håndslag skal ikke forstås som en garanti for at få en praktikplads?

- Nej, det er det ikke.

Det ville formentlig få flere unge til at søge på en erhvervsuddannelse, hvis de kunne være sikre på at komme i praktik. Hvorfor har I ikke arbejdet for, at der kunne komme en sådan garanti?

- Det er som sagt virksomhederne, der bestemmer hvor mange praktikpladser, som skal oprettes. Vi kan se, at det faktisk går fremad med antallet af indgåede uddannelsesaftaler inden for det sidste år. Vi tror på, at det her udspil kan være med til at få flere elever på erhvervsskolerne og øge antallet af praktikpladser.

I vil skabe mere fleksible vilkår for opsigelse af uddannelsesaftaler. Når man hører det, kunne man forestille sig, at nogle unge vil blive nervøse for sikkerheden omkring deres praktikplads. Hvorfor vil I gøre det lettere for virksomhederne at annullere en aftale?

- Både eleven og virksomheden skal have en god følelse. Hvis der af den ene eller anden grund er brug for, at aftalen bliver opsagt, skal det gøres fleksibelt, så den unge kan komme godt videre til et nyt praktiksted.

Men hvordan spiller det sammen med, at der skal komme større sikkerhed for praktikpladserne til de unge?

- Vi tror på, at dette kan være med til at få flere virksomheder til at oprette en praktikplads, hvilket vil komme mange søgende unge til gode. Det er jo ikke fordi, at vi vil gøre det muligt bare at opsige en aftale fra den ene dag til den anden.

Hvordan skal det helt konkret blive mere fleksibelt?

- Det kan jeg ikke svare på lige her. Vi skal først til at gå i gang med udredningsarbejdet for at undersøge mulighederne.

I vil også styrke børn og unges opfattelse af de praktiske fag i folkeskolen. Er 500 millioner kroner nok til at sikre, at alle folkeskoler har lærerkapacitet og inventar til at forbedre undervisningen og afholde obligatoriske prøver i 7. og 8. klasse?

- Det mener vi, det vil. Det er grunden til, at vi har afsat et stort beløb til at forbedre undervisningen i fagene, udstyret som de unge skal bruge, samt at vi nu vil gentænke den vejledning, som folkeskoleeleverne får i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. Det skal gøre lærere, elever og forældre mere opmærksomme på, hvad en erhvervsuddannelse kan tilbyde.

Er der en grund til, at udskolingen er i fokus i dette udspil? Man kunne jo have inddraget undervisningen for børn på mellemtrinnet mere eksempelvis?

- På mellemtrinnet har man allerede flere praktiske fag, så vi føler i regeringen, at det er i udskolingen, hvor de unge er tættere på at skulle træffe et valg, at de har brug for at lære mere om de praktiske fag.

Flere eksperter har før påpeget, at unge har svært ved at vælge en erhvervsuddannelse, fordi at de føler sig låste af det valg. Tror I, at dette udspil vil kunne ændre dette?

- Vi tror på, at med bedre vejledning, flere penge til at forbedre kvaliteten af undervisningen og en ændring af 10. klasse, hvor man indskærper den den faglærte retning, så vil vi se flere unge, som føler sig sikre på, at erhvervsuddannelsen er noget for dem.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.