Et større fokus på praktiske fag i folkeskolen og flere penge til erhvervsskolerne er gode tiltag, hvis flere unge i fremtiden skal blive tømrere, elektrikere eller bagere.
Sådan lyder vurderingen fra Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
- Der er nogle meget fine takter i, at man inddrager folkeskolen, fordi det gælder om at få den praktiske dimension til at fylde mere. Det er der virkelig brug for.
- Det handler om give det praktiske status, vægt og betydning hele vejen igennem, siger Noemi Katznelson.
Regeringen har torsdag fremlagt et udspil til erhvervsskolerne, hvor det ud over flere praktiske fag i 7. til 9. klasse åbner for at flytte 10. klasser ud på erhvervsskolerne.
- Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt, for det allermest udfordrende lige nu er, at færre og færre unge vælger erhvervsskolerne, siger hun.
Noemi Katznelson efterlyser desuden et større fokus på at kunne tiltrække unge, som for eksempel allerede har en studentereksamen.
Samlet set byder udspillet ifølge regeringen på forbedringer, der løber op i to milliarder kroner over fire år.
Erhvervsskolerne har de seneste år lidt under faldende elevtal, og fra 2014 til 2017 er antallet faldet med 27 procent.
Den helt store udfordring er ifølge Noemi Katznelson at få ændret på unges opfattelse af erhvervsuddannelserne.
- De unge oplever, at det er for tidligt at træffe et valg. Der en oplevelse af, at en gymnasial uddannelse åbner døre, mens en erhvervsuddannelse lukker døre.
- Det handler om at få skabt nogle stærkere fortællinger om uddannelserne, så det hele ikke handler om mangel på praktikpladser og udsatte unge, siger Noemi Katznelson.
Regeringens mål har været, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. I år var det dog kun 19,4 procent, der gik den vej.
/ritzau/