Undervisningsminister Bertel Haarder (V) beskyldes nu for at ville liste brugerbetaling ind ad bagdøren på de korte og mellemlange uddannelser - eller erhvervs- akademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne, som de retteligt hedder.
I et nyt lovforslag om de to uddannelsestyper, som er blevet udskudt på grund af valget, står således, at undervisningsministeren i særlige tilfælde kan beslutte, at udgifterne ved udbud af en erhvervsakademiuddannelse helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller private midler, herunder ved deltagerbetaling .
Og da loven samtidig lægger op til, at erhvervs- akademiuddannelserne, der typisk varer to år, skal kunne kombineres med de lidt længere professionsbacheloruddannelser, frygter de studerende, at det indirekte vil være en glidebane imod brugerbetaling på eksempelvis læreruddannelsen.
»Vi ser allerede nu, at lærerstuderende selv skal betale for en del af deres uddannelse. Eksempelvis de madvarer, de bruger i hjemkundskabsundervisningen, eller for at få deres underviser med på studietur. Det nye forslag vil blot være en nem måde at indsluse endnu mere brugerbetaling på de mellemlange videregående uddannelser,« mener Kresten Heinfelt, der er formand for Lærerstuderendes Landskreds.
Også Enhedslistens Per Clausen kalder loven en »åben ladeport« for mere brugerbetaling, men det afviser undervisningsminister Bertel Haarder.
»Reglen sikrer blot, at uddannelsesstederne ud over den almindelige undervisning kan udbyde kurser for virksomheder og organisationer. Der vil under ingen omstændigheder blive tale om brugerbetaling for såkaldte taxameteruddannelser som for eksempel sygeplejerske og lærer,« siger han.
Per Clausen fastholder dog sin påstand.
»Det betyder jo stadig, at der kan komme en række uddannelser, som man selv skal betale for, hvis man ikke kan få eksempelvis sit firma til det,« lyder det fra Per Clausen.