Trods en bred politisk aftale om at aftrappe børnechecken til de rigeste i Danmark er regelsættet så hullet, at mange velhavende familier slipper for beskæring. Samtidig forskelsbehandler reglerne borgerne efter køn og civilstatus.
Det fastslår flere jurister over for Politiken mandag.
- Den lov diskriminerer på mange ledder og kanter. Og den betyder, at nogle kvinder bliver beskattet hårdere end mænd, selv om de tjener det samme, siger Henriette Kinnunen, der er chefjurist i den liberale tænketank Cepos, til Politiken.
Siden 2014 har 50.000 familier fået skåret en større eller mindre bid af børnechecken, fordi den ene eller begge forældre tjener over 732.900 kroner om året. Omkring 5.000 familier med høj indtægt har helt mistet checken.
Henriette Kinnunen peger på, at hvis et par er gift, tæller både faderens og morens indkomst med i beregningen af børnecheckens størrelse. Er forældrene derimod samlevende, er det kun morens løn, der spiller en rolle.
Hvis kvinden er den højtlønnede i et papirløst forhold, rammer det således checken - ikke, hvis det er manden.
- Humlen er, at børnechecken tilfalder moren. Det betyder, at den bliver nedsat for en enlig mor, der har et vellønnet job, mens en hjemmegående mor, der bor sammen med en rig mand, kan beholde børnechecken, siger Henriette Kinnunen til avisen.
Skatteministeriet var ifølge Politiken allerede klar over den "uhensigtsmæssige" forskelsbehandling, som ministeriet kalder det, inden loven om aftrapning af børnechecken blev vedtaget i 2012.
I et svar til Folketingets Skatteudvalg skrev ministeriet dengang, at Skats systemer ikke "med tilstrækkelig sikkerhed" kan finde de samlevende forældre, og at en løsning ville kræve en "betydelig" omlægning af den automatiske udbetaling, der sker i dag.
- Der opstår rent faktisk diskrimination, fordi Skat ikke har fundet en administrationsmodel, der passer på samlevende. Men det er ikke en gyldig begrundelse, siger Kirsten Ketscher, professor, dr.jur. i socialret på Københavns Universitet, til Politiken.
/ritzau/