Regeringen beder Finansudvalget om ekstraordinært at øge den humanitære bistand til ofrene i Syrien med 100 millioner kroner, oplyser Statsministeriet.
- Knap syv millioner mennesker i Syrien har brug for nødhjælp, omkring to millioner syrere er flygtet til Syriens nabolande, og der er mere end 4 millioner internt fordrevne. Blandt de nødlidende er over 3 millioner børn.
- Bag hvert tal er en menneskelig skæbne. Vi står overfor en humanitær katastrofe, som vi må reagere på. Anvendelsen af kemiske våben forstærker katastrofen, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i en pressemeddelelse.
Pengene vil gå til tre humanitære organisationer: Verdensfødevareprogrammet (WFP), FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og det Internationale Røde Kors (ICRC).
Danmark har i løbet af 2012 og 2013 bevilget 336 millioner kroner til humanitære indsatser i og omkring Syrien - heraf over 176 millioner alene i 2013.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.